Min TV dag 23-6
Der fodbold i aften, hvor det danske U21 holds skæbne skal afgøres. Det er jo Sankthans, og der regner der alligevel, så hellere se en god fodboldkamp eller se noget på tossen.
Kl. 18 er der på DR1 gensyn med ”Price inviterer – Ekaterina Lauritsen”. Den står på bulgarsk mad i aftenens madkonkurrence. Det er en af seerne der har muligheden for at dyste mod en af de kække brødre. 18:30 TV Avisen med Sporten. 18:55 Vores vejr. 19:05 Aftenshowet, og 19:55 den korte TV Avis. Kl. 20 ”Sankthans”, fra Aalborg. Her er musik og underholdning. 20:30 er der fodbold fra U21 EM. Der er Danmark der spillet mod Serbien. 22:45 ”Sankthans, fortsat”. Vi er tilbage i Aalborg. Kl. 23 første del af ”Maria Wern: Alle de stille døde”, anden del 23:45. Først meldes en advokat savnet, men inden længe bliver et lig fisket op af havet. Ikke nok med det, meldes en tredje mand savnet. Det viser sig at alle tre var FN soldater på Cypern. De har sikkert lavet noget slemt.
TV2 sender kl. 20 ”Tivolirevy – TAM TAM i Glassalen” første del. Anden del kommer 20:50. Du kan bl.a. opleve Niels Olsen og Søs Egelind. 21:45 ”Sankthansvejret lige nu”, og den står sikkert på regn. Kl. 22 Nyhederne, Sporten og Vejret. 22:27 Regionerne. 22:40 er der gensyn med ”Last Man Standing” med Bruce Willis. Vi er tilbage i forbudstiden. Den hårdkogte John Smith lander i en lille Texas flække, hvor der er to gangsterbander, han spiller dem ud mod hinanden. Der bliver ryddet godt op i befolkningstallet, inden filmen er slut.
DR2 sender 20:45 ”Dokumania: Fortællinger om en seriemorder”. I 2010 blev Lonnie Franklin anholdt, og sigter for at have myrdet over 100 afroamerikanske kvinder i LA. Der skulle nu en lang efterforskning i gang. Sagen kommer for retten her i 2015.
DR3 har 21:30 gensyn med komedien ”The Boat That Rocked”, med Philip Seymour Hoffman og Bill Nighy. I 1966 gør BBC alt hvad de kan, for at holde rock og pop udenfor døren, på trods af det er mega populært. Derfor sender en flok gale radioværter tidens musik fra et skib i Nordsøen.
DR K har klassikeren ”Deet korte møde”, med Celia Johnson og Trevor Howard, på programmet 22:35. Et tilfældigt møde, får betydning for Laura og Alec. De kender ikke hinanden, men mødes på en banegårdsrestaurant.
20:50 skal du se ”Ice Age 3: Dinosauerne kommer”. Vennerne skal i aktion, da dovendyret Sid hugger tre dinosauræg. Han har nemlig opdaget en verden under isen, hvor de store dyr bor.
Kanal 4 sender kl. 21 ”Bandidas” med Selma Hayek og Penelope Cruz. Året er 1848, og en stor bank i New York, vil anlægge en jernbane tværs over Mexico. Derfor opkøber de små banker, og sætter de landmænd på gaden, der skylder penge. det bliver Maria og Sara noget mopsede over, og de går til modangreb. 1848 eller 2015. De findes måske lidt for mange banditter i habitter i bankverdenen. Empati er ikke noget de lærer noget om, specielt ikke noget at lederne kender til. Det handler bare om at skrabe penge sammen, og skidt med at der ryger lidt ansatte. De kan jo bare komme på offentlig forsørgelse. De er for nemt at afskedige fold i Danmark – virksomhederne skal tage et større socialt ansvar, ikke mindst bankerne.
Min TV dag slutter med to afsnit af Monk fra kl. 22 på Canal9.
Nu skal vi jo slet ikke se TV i aften, for der skal vi se bål, og spise ristede pølser, men….. Rimeligt ofte er det skod vejr, netop på den aften, hvor vi skal hygge os. Jeg ved nu ikke hvor sjovt det er med Sankthans, for nu går vi mod mørke tider, både at dagene bliver kortere, men også at vi sikkert får en ny mørkeblå regering. Den kan komme til at skabe meget uro. Ikke nok med det, så får vi sikkert EU på halsen, da DF vil have sat grænsebomme op. Det er just ikke Venstre politik, men lad os se hvad der sker. Vi skal glæde over de mange lyse aftener, vi stadig har foran os – nyd dem.
Kommentarer
Min TV dag 23-6 — Ingen kommentarer
HTML tags allowed in your comment: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>