Min TV dag 22-6
Ikke noget sport i dage jeg gider se – vejret skulle ellers være til det.
Kl. 18 er der gensyn med ”Price inviterer – Thomas Herman” på DR1. Det bliver sikkert ikke let for en af Price brødrene at slå kokken med kasketten. 18:30 TV Avisen med Sporten. 18:55 Vores vintervejr – for det kan umuligt være sommer. 19:05 Aftenshowet, og 19:55 den korte TV Avis. Kl. 20 ”I hus til halsen III”. Jesper og Anders skal hjælpe en gut med at få solgt sit hus. Det har han prøvet på i 2 år, men uden held. Han vil gerne flytte sammen med sin kæreste, og hendes 3 børn, men det er ikke muligt, før hytten er solgt. Hvis man nu var overtroisk, vil man tyde det som et tegn. 20:50 er der gensyn med ”Fru Søeborgs fornemmelse for livet”. Det er beretningen om en stærk ældre kvinde på 95, og det er gået i arv til barn og barnebarn, der også er stærke kvinder, men hvem er ikke det. Et flertal af kvinderne er ret så stærke. Så manden kun er delvis nødvendig til en ting, og det er formering. Det kan også gøres uden fysisk kontakt. 21:30 TV Avisen. 21:55 ”Horisont: Grækenland: Kostas’ køkken”. Kostas mistede sit job, som så mange andre grækere, da krisen ramte landet. I stedet for at jamre, som nogle grækere er gode til, så ville han gøre en forskel – han ville giv gratis mad til de sultne grækere, og dem er der mange af. Det er spændende, hvad der kommer til at ske i Grækenland, for de er noget på spanden. Det er på tale at pensionerne skal nedsættes, men den går ikke, for så daler omsætningen i landet, og det er der ikke brug for. Der skal ske ændringer i deres skattesystem, som ikke er ret effektivt. De må se at få indført kildeskat, for det kan måske få bugt med den græske nationalsport, og det er skattesnyd. 22:20 Sporten. 22:30 ”Unge Morse”. Morse må midt under efterforskningen af en dræbt professor, tage hjem da hans far er syg. Thursday får bøvl med sin gamle fjende gangsteren Vic.
Kl. 20 kan du på TV 2 se ”Huse der aldrig kommer til salg”. Pernille Sams kigger på nogle fine boliger, der er gået i arv, og derfor ikke kommer på markedet. 20:35 anden sæson af ”Broadchurch” Miller erklærer sig uskyldig for mordet på den 11årige Danny, så nu forbereder man sig på en lang retssag. 21:25 ”I anden del af Danmark”. Vi er i Aarup Fyn, hvor vi er på besøg hos bostedet Lindebjerg, som er en institution for udviklingshæmmede. Vi møder fire af beboerne, og følger med i deres dagligdag. Kl. 22 Nyhederne, Sporten og Vejret. 22:27 Regionerne. 22:430 er der gensyn med ”Pulp Fiction”, med John Travolta, Samuel L Jackson og Bruce Willis. Det er en film med høj hastighed, og nogle historier der vikles ind i hinanden. God film, som kan anbefales.
20:45 kan du på DR2 se ”I følelsernes vold – Angsten”. Der er mange der lider af angst, og derfor ikke kan være sammen med andre mennesker. Vi følger Sofie, der ikke kan gå ud og handle, uden at blive skræmt fra vid og sans. Hun har været i behandling, og skal nu for første gang i en del år, på indkøb i et supermarked. I det hele taget er der mange der har det svært. De får det sikkert ikke lettere, med den nye regering der kommer på et tidspunkt. Nil vækst, er jo lig med besparelser på to procent om året, og det komme til at gøre ondt, specielt på de psykiske patienter.
Der er autentisk drama på DR3 21:30, hvor du kan se ”The Runaways” med Kirsten Stewart og Dakota Fanning. Vi er i LA og året er 1975, hvor de to punkere Joan Jet og Cherie Currie danner et rockband. Det bliver et rent pigeband. De får succes, men der er altid en bagside af berømtheden.
Zulu har 20:50 gensyn med ”Ice Age”. Jorden så noget anderledes ud for 20.000 år siden. Det var en verden fyldt med farer. En ny istid truer, så derfor drager dyrene mod syd, men der er dog nogle der går mod strømmen. Man skulle tro at der også er en ny istid på vej i Nordeuropa, da sommeren ikke er kommet endnu.
6eren har gensyn med den stjernebesatte ”En vampyrs bekendelser”, med Brad Pitt, Tom Cruise, Christian Slater og Antonio Banderas. Efter at have mistet kone og barn, er Louis noget modløs. Han møder den charmerende vampyr Lestat, og lader sig over tale til at blive vampyr. Der er dog lige et par småting, han ikke lige fik tænkt grundigt over.
Min TV dag slutter med to afsnit af Monk, og det er på Canal 9 fra kl. 22.
Der er faktisk en hel del godt at kigge på, hvilket er fint nok, for det bliver sikkert enten koldt eller regnvejr. Vi plejer ellers at grille en del, men grillen har endnu ikke været i brug. Det ser nu heller ikke ud som om, den kommer i brug de næste 14 dage. Det ender med at vi skal rejse til udlandet. Det plejer vi ellers ikke, da vi gerne vil nyde den danske sommer, men der har ikke være meget at nyde. Lad nu håbe, at det gode vejr snart kommer.
Kommentarer
Min TV dag 22-6 — Ingen kommentarer
HTML tags allowed in your comment: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>