Min TV dag 22-2
Masser af fodbold, men også håndbold. Mestrene fra Kolding kan i Champions League snuppe 2. pladsen, hvis de besejrer de svenske mestre fra Alingsås, men nogen nem kamp bliver det ikke. Du kan se kampen på DR1 fra 16:40. Der er basket på TV2 Sport fra kl. 19, hvor Knicks møder Cleveland. Kl. 21:30 er det Pistons mod Wizards. Ingen af holdene har klaret sig rasende godt. Værst ser det ud for Pistons, der har spillet noget svingende.
DR1 viser kl. 20 den nye serie ”Mord uden grænser” med Lars Mikkelsen. I Berlin, Antwerpen og København bliver tre prostituerede dræbt. Der dannes et efterforskningshold med politifolk fra de tre lande. Det viser sig at det er en lang større sag end først antaget. 21 Søndag kigger på terroristen fra Mjølnerparken, hvis man ellers kan kalde ham for terrorist eller var det mere en vred ung mand, der var blevet hjernevasket af en eller anden sindsforvirret galning i et fængsel? 21:40 Fodboldmagasinet, hvor du kan se mål fra ind og udland. 22:10 ”Maria Lang: Morderen lyver”. Vi er i 50erenes Sverige, hvor Puck skal holde et foredrag, på en lille ø, om morderens psyke. Teori bliver til praksis, da en morder er på spil, og myrder løs. Hvem er mon den fæle morder. Det skal Puck finde ud af sammen med kriminalkommissær Wijk.
TV2 sender kl. 20 ”Hvem vil være millionær?”. Temaet er denne gang singler. Kl. 21 ”Slumdog Millionaire”, der vandt hele 8 Oscars. Det er helt bestemt en flot film, der kan anbefales. Den handler om indiske Jamal, der deltager i den indiske udgave af ”Hvem vil være millionær? Han deltager ikke så meget for at vinde, men for at vise sin store kærlighed til veninden Latika, som er stor fan af programmet. Politiet undrer sig meget over, hvordan en ung mand fra Munbais slum kan svare på de svære spørgsmål. Det forklatrer han politiet. Han har gået i livets skole. Fra 22:55 og det meste af natten er der direkte TV fra den årlige Oscar fest.
DR2 sender 20:55 ”Quizzen med Signe Molde”. Her stilles der skarpt på ugens begivenheder. 21:30 ”Næste uges TV”. Anders Lund Madsen og Poul Nesgaard kigger på næste uges TV.
På DR3 skal du kl. 21 se ”The Godfather 3” med Al Pacino, Andy Garcia og Diane Keaton. Michael Corleone er godt oppe i årene, og er på jagt efter en afløser. Han vil også prøve at lovliggøre familiens mange aktiviteter.
Charlie sender 21:40 ”Den store gavtyv” med Dirch Passer og Ole Monty. Mathisen er atter på fri fod, men han har et problem, da hans chef er afgået ved døden. Det var nemlig ham der fik ideerne til deres kup. Han finder dog ved et tilfælde en kriminalforfatter, der har fået at vide at hans bog er lidt for fantasifuld. Det modbeviser Mathisen og hans bande, der ”låner” lidt kapitler fra bogen.
Jeg er spændt på den nye krimi på DR1. De plejer at være ret suveræne til at lave den slags, mens det er noget bras, næsten hver gang TV2 prøver at lave drama. Det er som om de taler ned til deres seere. De regner ikke med at deres seere er særlig intelligente. De skulle skamme sig. Der er også storfilm på DR3, hvor det er den tredje Godfather film der vises. Se den eller gense den. En ny uge truer. Dagen er tiltaget med 3 timer og 5 minutter. Det er fedt med mere lys.
Kommentarer
Min TV dag 22-2 — Ingen kommentarer
HTML tags allowed in your comment: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>