Min TV dag 21-7
Lidt fodbold er der også i dag, og det er Randers der skal prøve at kvalificere sig til næste runde i Europa League kvalen. Der er hviledag i Tour de France. Det er sikkert hårdt tiltrængt for mange af rytterne.
DR1 har kl. 18 gensyn med ”Price inviterer – Saseline Sørensen”. Interessant at se, hvad hun kan i et køkken, men hun overgår sikkert ikke en Price. 18:30 TV Avisen med Sporten. 18:55 Vores vintervejr, for jeg kan altså ikke få mig selv til at skrive sommer. 19:05 Aftenshowet, og 19:55 den korte TV Avis. Kl. 20 ”Skat eller skrammel”. Jens og Mikkel skal prøve at vinde lidt penge. de skal finde ud af, hvad der er skat, og hvad der er skrammel, og det er ikke så let. 20:45 er der gensyn med ”Jagten på det vilde vejr”. Mikkel er taget ud for at se på vejret, så opfører sig mere og mere skørt. Vi mærker det jo på os selv. i det sydlige Europa, har man meget varme somre, mens vi her i nord, har det koldt. Det skal vi sikkert vænne os til, for det bliver koldere og vådere her i det nordlige Europa. Det er Golfstrømmen der svigter os, da afsmeltningen fra Nordpolen skubber det varme vand sydpå. 21:30 TV Avisen. 21:55 Vores vintervejr. Kl. 22 Sporten. 22:05 og 22:50 første og anden del af ”Maria Wern: Sort sommerfugl”. Efter en brand findes et spiritistisk medium død på sit kontor. Maria Wern finder hurtigt ud af, at mediet blev myrdet. En pensioneret psykolog bliver myrdet under lignende omstændigheder, så der skal findes en forbindelse. Inden længe er der et tredje offer. 23:35 første del af ”Kommissær Cato Isaksen: Sørgekåben”. I sit eget hjem findes en ung kvinde dræbt. Senere forsvinder hendes søn. Cato finder du af, at hendes veninde har været forsvundet i over et år, så hun er måske også myrdet.
TV2 har kl. 20 gensyn med ”Størst”. Peter er denne gang taget til Botswana, hvor man finder verdens største diamantmine. Peter følger stenenes vej fra sten til smykke. 20:50 ”Razzia – SKAT rykker ud”. Der skal jagtes smuglere og trænes hunde. Det er ikke nemt at være SKAT med de åbne grænser, så sikkert heller ikke i denne omgang bliver lukket, da DF siger ”ja og amen” til alt hvad Venstre foretager sig. 21:25 ”Vi elsker biler”. Grau og Breinholt skal ud at køre i ret så vilde biler, og det er biler med hestekræfter, og ikke de kedelige minibiler, der er så mange af på de danske veje. Nå, men de er billige i benzin. Kl. 22 Nyhederne, Sporten og Vejret. 22:29 Regionerne. 22:40 sci-fi filmen ”District 9”. Der er nu gået 20 år siden et rumskib fik motorstop over Sydafrika. Over en million fredelige og grimme rumvæsener er interneret i flygtningelejren District 9. det er et privat firma der styrer lejren, og passer på de fremmede. Selskabet har dog en skjult dagsorden, og det erat aflure de fremmede deres kraftfulde våben.
DR3 sender 21:30 også en sci-fi film, nemlig Spielberg filmen ”A.I – kunstig intelligens” med William Hurt og Jude Law. David er en sød lille dreng, men han er robot. Han er skabt af professor Hobby, der har til opgave at skabe maskiner med følelser. David er adopteret af en barnløs familie, men de smider ham ud, så han ender på en losseplads. Han vil nu prøve at finde tilbage til livet og sin familie.
DR K sender 22:40 ”En sag om liv og død” med David Niven og Kim Hunter. Peter der er pilot, er alene på et brændende fly, og tror at han ikke vil overleve. Han betror sine hemmeligheder til en radiotelegrafist. Han overlever dog, og møder kvinden han betroede sig til. De forelsker sig, men i Himlen er der begået en fejl. For han skulle have været død, så han kommer for en domstol. Der skal afgøre, om han skal leve eller dø.
Charlie har 21:55 gensyn med Frost. Frost har atter lidt forskellige sager han skal efterforske. Et hus er blevet udsat for røveri fire dage i træk, så det ligner mere en person der ønsker husly. Der er også et røveri på en fabrik, hvor en mand bliver myrdet. Fabrikkens ejer bliver truet til tavshed, og går under jorden. Det er noget af en speget sag.
Min TV dag slutter med to afsnit af Monk på Canal 9 fra kl. 22.
Der er atter en god stak genudsendelser. Vi napper nok atter en med Frost, for han er nu god, men Monk er nu heller ikke så tosset. Konen foretrækker nu at vi ser Frost, da hun mener at Monk er for skør, og det er det der gør ham god. De mørke tider nærmer sig, for dagen er aftaget med 49 minutter, og vi har ikke haft sommer.
Kommentarer
Min TV dag 21-7 — Ingen kommentarer
HTML tags allowed in your comment: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>