Min TV dag 19-1
I dag er der lidt fodbold, men sikkert ikke noget jeg gider spilde min tid på. Der er sikkert også lidt håndbold, men de indledende kampe er der ikke meget ved. Så hellere se basket på TV2 Sport fra 20:45.
18:30 TV Avisen med Sporten. 18:55 Vores vejr. Det ser ud som om der kommer vintervejr i ugens løb,. Og det varer ved i de næste 14 dage. Det kommer selvfølgelig i de to uger jeg er på kursus, og skal kører en pokkers masse kilometer hver dag – øvvvvv. Er jo ikke meget for at skulle tidligere op end nødvendigt. 19:05 Aftenshowet, og 19:55 den korte TV Avis. Kl. 20 ”Sporløs”, hvor vi denne gang skal til Guatemala, hvor Sofie skal prøve at finde sin mor. 20:45 ”Finanskrisen forfra – business as usual”. Under finanskrisen tabte realkreditinstitutterne milliarder, men det har de ikke lært noget af, for de har lukket en af de helt store spekulanter ind i varmen igen, og måske hjulpet ham med at sende penge i skattely. 21:30 TV Avisen. 21:55 ”Horisont: Arons hellige bakketop”. På Vestbredden og i Østjerusalem bor der 500.000 jødiske bosættere, og det tal er stigende, på trods internationale fordømmelser og overtrædelse af internationale love. Bosætterne/besætterne er med til at sætte den politiske dagsorden i Israel. Utroligt at de får lov. En stat skal overholde internationale love, sådan er det jo, men at mange ikke gør det – er en anden sag. 22:20 VM i Qatar. 22:30 ”Lewís: Hinsides godt og ondt”. Graham blev for 13 år siden dømt for mordet på tre politimænd. Det var dengang Lewis der efterforskede sagen. Nu myrdes en ung betjent med samme våben som dengang, så det kunne se ud som om at Lewis har fået den forkerte dømt eller hvad?
Kl. 20 kan du se, hvis du ikke har andet mere spændende at tage dig tíl, som at rense kloakken, pille næse eller klippe negle. ”Badehotellet”. For mangen til elendigt bras skal man lede langt efter. Vores lokale dilettant teatertrup opfører årligt en stykke, og det er bedre end Badehotellet. Og når man så tænker på at det er dygtige og drevne skuespiller der er med i Badehotellet….. 20:55 ”Anders & Torben – tvillingerne i Thailand”, hvor der bl.a. skal kigges på damer. 21:25 ”Zirkus Nemo – Nu på tur”. Her kommer du lidt bagom de skæve figurer fra Zirkus Nemo. Kl. 22 Nyhederne, Sporten og Vejret. 22:27 Regionerne. 22:45 VM-håndbold: Studiet”. 23:15 ”Natholdet”, hvor Anders har besøg af Lars Brygmann.
DR2 sender 20:45 ”Børneadvokaten”, som denne gang skal hjælpe den 16årige Mia. hun er anklaget for et overfald mod en ansat på det opholdssted, hvor hun var anbragt. Advokaten Gry kæmper for at Mia bliver frifundet, så hun ikke får en plet på sin straffeattest. Det er jo fint nok, men hvad med den der er blevet overfaldet? Skal man bare have lov til at overfalde folk uden konsekvenser?? 21:30 ”Sårbare sjæle”. Der fødes hvert år ca. 100 børn med FAS, hvilket er en betegnelse for børn født med en alkoholskade. Den opstår hvis moderen har drukket under graviditeten. Vi følger to unge på 21, som har det vanskeligt pga. FAS. Man har fulgt de to unge gennem to år.
Kanal 4 og Kanal 5 viser film kl. 21. Kanal 5 ”Skudhuller” med Steven Seagal, men den er sikkert ikke så interessant, så hellere ”Letters to Juliet” med Amanda Seyfried. Hun spiller Sophie, der er i Verona med sin forlovede. Han skal arbejde, og mens han gør det, vader hun lidt rundt. Hun besøger selvfølgelig gårdhaven, hvor Julie boede. Den besøges dagligt af mange kvinder, der er ulykkelige forelskede. Sophie finder der et 50 år gammelt brev skrevet af teenageren Claire. Sophie besvarer brevet, og får svar. Den nu aldrende Claire, kommer til Verona sammen med sit barnebarn. Nu skal de tre prøve at finde Claires gamle kærlighed.
Det er nok atter DR1 eller DR2 vi skal kigge lidt på. Sporløs gider vi nu ikke glo på, men alt andet på DR1 er ok, specielt Lewis er god. Øv, nu kommer vinteren. Den er god for børn og barnlige sjæle. Det er såmænd også ret så pænt, men pokkers upraktisk, når man skal køre lidt over 100 km om dagen, men så må jeg jo stå det før op, men det gids jeg ikke når det er mørkt og koldt.
Kommentarer
Min TV dag 19-1 — Ingen kommentarer
HTML tags allowed in your comment: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>