Min TV dag 13-1
Bevares, lidt fodbold er der da, men ikke noget jeg gider se.
18:30 TV Avisen med Sporten. 18:55 Vores vejr. 19:05 Aftenshowet, og 19:55 den korte TV Avis. Kl. 20 kan du se Zzzzzzz….. ”Auktionshuset. 20:30 ”DR1 Dokumentar: Snowdens store flugt”. USA har aldrig været den store tilhænger af at fortælle sandheden, men også mange andre stater og politikere er ikke alt for glade for sandheden –den er farlig. Edward Snowden fortalte sandheden, og det var de amerikanske myndigheder ikke meget for, så han skulle i fængsel resten af hans liv, for at have fortalt sandheden. Snowden beretter til DR om den store flugt fra de amerikanske myndigheder. 21:30 TV Avisen. 21:55 Madmagasinet, som denne gang kigger på krydderurter, men er de sunde om vinteren? Det er nok bedst at dyrke dem i din have, og tørre dem til vinteren. 22:20 Sporten. 22:30 ”Johan Falk: Våbenbrødre”. Johan Falk erfarer at nogle er ved at samle våben sammen, nok til en mindre krig. Johan sætter sin stikker i gang, men så let går sagen ikke, da en bandeleder erfarer at der er en stikker blandt hans folk.
TV2 sender kl. 20 ”Årgang 0”. Der er gang i konfirmationerne hos de store børn – utroligt at den tradition endnu ikke er afskaffet, men der er guld at hente for de unge mennesker. 20:50 ”Holder Danmark i live”. Vi er atter med sundhedsvæsenet på arbejde, og det udfører mange forskellige typer af opgaver. Vi er med til en ansigtsoperation, og til et afgørende møde. 21:40 ”Station 2 Politirapporten”, hvor nogle unge mænd løber om hjørner med politiet. Kl. 22 Nyhederne, Sporten og Vejret. 22:27 Regionerne. 22:45 Natholdet, hvor Anders har besøg af Natasja Crone.
DR2 sender 19:30 serien ”Javel. Hr. statsminister”. Kl. 20 ”Dokumania: Døden på trappen”. Der er ”anden del” af en dokumentar fra 2003, hvor man kunne følge en sag om en kvinde der var faldet ned ad en trappe. Manden påstod det var et uheld, men han blev idømt livsvarigt fængsel. Han har dog nu fået en appelsag, og det er den vi følger. Hans børn bakker ham op, lige med undtagelse af en steddatter. Kl. 22 ”Lige til stregen – Satiretegningernes magt”. Det er farligt at være satiretegner, da der findes en del mennesker der ikke ejer humor. De har også en stor magt.
DR K sender 22:20 ”Øst for Paradis” med James Dean. Han spiller Cal, der føler sig overset af sin far. Han mener at det er broderen der får al opmærksomheden. Cal længes efter at blive set, og ikke mindst få lidt ømhed. Det udvikler sig katastrofalt.
Charlie skal atter på tur med ”Krydstogtskibet – Singapore”. Robert, som er kapellan, har booket en tur med den stolte skude til Singapore. Han skal finde ud af, om han skal fortsætte et liv i cølibat eller gifte sig med den kvinde han elsker. Der venter ham noget af en overraskelse ombord på MS Deutchland.
DR3 viser 23:20 ”The Men Who Stare at Goats”, med George Clooney, Ewan McGregor, Jeff Bridges og Kevin Spacey. På jagt efter en historie, møder journalisten Bob den gåde fulde Lyn. Han påstår at militæret har en enhed bestående af soldater med specielle psykiske evner. De kan læse fjendens tanker og dræbe en ged ved at stirre på den. Den historie fører Bob ud på noget af en rejse.
En rimelig TV dag, hvor jeg specielt ser frem til at se udsendelsen med Snowden, men den kommer jeg sikkert til at optage, da konen sikkert hellere vil se Krydstogtskibet på Charlie. Det er en mere af de mange serier, hvor man ikke bliver overanstrengt af hjerneaktivitet, men man skal nærmere kæmpe for at holde sig vågen. Den minder lidt om Badehotellet, som ikke er meget bedre end sidste sæson. Håber ikke der kommer en sæson tre – det er spild af penge. Så dårlige plejer TV2 nu heller ikke at være.
Kommentarer
Min TV dag 13-1 — Ingen kommentarer
HTML tags allowed in your comment: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>