Min TV dag 12-5
Atter fodbold, men det bliver en super kamp, og ikke en kedelig en fra Superligaen.
18:30 TV Avisen og Sporten på DR1. 18:55 Vores vejr. 19:05 Adtenshowet, og 19:55 den korte TV Avis. Kl 20 kan du se forårets sidste udgave af ”Hammerslag”. Vi skal denne gang gætte huspriser på Vestsjælland. Der startes i Skælskør, hvor boligen har en god udsigt, og den slags koster penge. 20:45 sidste del af ”Danish Design”. Nu skal alle kunsthåndværkere i gang med at være kreative. De skal lave en kreation med deres eget håndværk, blandet med en af de tillærte. Der skal gang i fantasien, og nok ikke bare læder og træ kombineret til en træsko. Faktisk nogle interessante udsendelser – ikke fordi jeg er speciel kreativ, men bare nysgerrig. 21:30 TV Avisen. 21:55 Madmagasinet. Frisk og Aamann undersøger den mad vi spiser, og det er ikke altid for sarte sjæle. Vi spiser for meget dårligt mad, men det er fordi vi ikke vil give prisen for kvalitet. I mange andre lande, beholder de det bedste selv, og eksporterer kun en lille smule. Vi gør det omvendte i Danmark. 22:20 Sporten. Fra 22:30 kan du se de to sidste afsnit af ”Mord i Skærgården: Uden skyld”. der forsvinder endnu en kvinde på skærgårdsøen Sandhamn, så alle frygter det værste. Nora finder et spor, som måske kan hjælpe Thomas. I det andet afsnit, kommer de tættere på den fæle forbryder, og får lukket sagen – dramatisk.
TV2 sender kl 20 ”Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed”. Sara og Peter er tilbage i København, hvor de skal hjælpe to par med at finde en passende bolig, og det er helt sikkert ikke billigt. 20:50 ”Razzia – Trafikkontrollen rykker ud”. Vi er mellem jul og nytår, og der skal kontrolleres biler der kører med krudt til nytårsaften. Der er bid, for der er nogle som bare kører rundt og sælger fra deres varevogn. Der skal også kontrolleres lastbilers kontrolapparater. 21:25 Station 2 Politirapporten. Nyt apparatur tages i brug for at teste bilister med narko i kroppen. Kl 22 Nyhederne, Sporten og Vejret. 22:29 Regionerne. 22:45 Fangerne. Følg livet i det moderne Statsfængslet Østjylland.
DR2 viser 20:45 ”Dokumania: Vietnam-krigens sidste dage”. Det var noget af en kaotisk evakuering i Vietnamskrigens sidste dage. Det skyldtes af den amerikanske ambassadør nægtede at se kendsgerningerne i øjnene. Det havde det øvrige amerikanske personel, og var begyndt at sende deres familier ud af landet. Den manglende evakueringsplan bevirkede at mange loyale sydvietnamesere blev overladt til en grum skæbne. Ambassadør Graham Martin burde skamme sig, men det gjorde han sikkert ikke.
Kl 22 Monte Carlo på DR3
22:30 er der klassefilm på DR K. Der kan du se dramaet ”Coming Home” med Jane Fonda og Jon Voigt. De fik begge en Oscar for deres præstationer i filmen. Vi er tilbage i 1968, og krigen i Vietnam er intens. I LA arbejder Sally på et sygehus, mens manden er indkaldt. Sally møder på sygehuset den bitre Luke, der nu er i kørestol. Hun bliver lidt lun på ham, og det er ikke så smart. Se filmen. For den er mega god.
På Kanal 5 kan du kl 21 se ”Benjamin Buttons forunderlige liv”, med Brad Pitt og Cate Blanchett. Et barn bliver efterladt ved et plejehjem af sin far, da moderen er død i barselssengen. Barnet ligner en gammel nedslidt mand. Plejehjemmet ledere tager barnet til sig, og bliver kaldt Benjamin. Med årene bliver han yngre og yngre. På plejehjemmet møder han første gang Daisy, og han forelsker sig. De mødes igen senere, men tiden er imod dem. Rimelig god film, der kan anbefales, men måske lidt for lang.
Min TV dag slutter med to afsnit af Monk på Canal 9 fra kl 22.
Dejligt med lidt varme, men det er hurtigt ovre, men det ser ud som om, den vender tilbage. Jeg trænger snart til lidt sol på min blege krop, og haven skriger på mig. Godt det ikke er en prydhave, men mest græs og fliser. Det er nu meget rart at have en lille smule jord, man kan gå og kratte i – det er sundt for sjælen.
Kommentarer
Min TV dag 12-5 — Ingen kommentarer
HTML tags allowed in your comment: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>