Min TV dag 11-5
Også lidt fodbold i dag.
Jeg tror det er ved at være slut med ”Min TV dag”, med mindre jeg får opfordringer til at blive ved at skrive. Der er nemlig ikke rasende mange inde at kigge, og den tager ret lang tid at skrive. Skriv en kommentar, og jeg skal blive ved eller ej. Så dette er en af de sidste. Måske laver jeg den om til weekend TV, men kom med en kommentar eller en god idé.
18:30 TV Avisen med Sporten på DR1. 18:655 Vores vejr. 19:05 Aftenshowet og 19:55 den korte TV Avis. Kl 20 kan du se ”I Hus til halsen III”. Birthe hart boet i det samme hus i 42 år, og efter mandens bortgang, kan hun ikke længere overskue det store hus på 210 kvm, så hun må have hjælp af Anders og Jesper. Der skal sikkert friskes lidt op, og den slags gør underværker. 20:45 ”Da krigen kom til Toftlund”. DR Dokumentar har fulgt borgerne i Toftlund, og deres syn på, at der skal åbnes et asylcenter. Det er alle sikkert ikke lige glade for, men alle skal jo være med til at bære den store flygningebyrde, som sikkert vokser sig stor over sommeren. Der skal gøres en større indsats i de områder de kommer fra. Først og fremmest skal der være fred. Bare i denne weekend er der kommet ca. 10.000 til Italien. Det kan nå at blive til en hel del over sommeren. 21:30 TV Avisen. 21:55 ”Horisont: Gazas Karma”. I Gazastriben bor den 16årige Karma, der spiller cello. Hun drømmer sig væk fra det uroplagede område. Puk Damsgård kigger på, hvordan det er at være teenager i Gaza – sikkert ikke ret sjovt. 22:20 Sporten. 22:30 Kriminalinspektør Banks: Efterspil”. Politiet rykker ud til et husspektakel, som burde være en rutineopgave. Husets ejer, Payne, går løs på betjentene med en machete. Han bliver overmandet. I kælderen finder Banks ligene af fire kvinder. Der savnes en femte kvinde, men Payne kan ikke afhøres, da han ligger i koma.
Du kan se ”Rita” på TV2 kl 20. Rita har valgt at være skoleleder, men kun indtil den stressramte Helle kommer tilbage. Gad vide, hvordan det kommer til at gå. 20:50 ”Kampen om det tunge vand”. Der er taget kontakt til det britiske krigsministerium, da det skal forhindres at tyskerne begynder at lave tungt vand, da det skal anvendes til en a-bombe. Derfor skal den norske fabrik ødelægges. Tænk tanken – nazisterne med en a-bombe. Ingen galninge skal have så farlige våben. 21:40 er du med på arbejde i CPH. Kl 22 Nyhderne, Sporten og Vejret. 22:29 Regionerne. 22:45 er du på besøg i endnu en lufthavn, nemlig ”Bangkok Airport. Så sjove er lufthavne nu heller ikke.
DR2 sender 20:45 ”Alternativ behandling – virker det?”. Lasse og de to læger, skal atter undersøge alternativ behandling. Der er alt for meget fup indenfor dette omåde, og det er lidt træls, for nogle af de alternative metoderne er såmænd gode nok. 21:30 ”Forført af en svindler”. Det er ikke nemt for en mor at erkende, at hende søn er en gemen svindler, men det kommer hun til at indrømme.
Kl 22 Monte Carlo på DR3. 22:30 det danske drama ”Eliten”. Der skal skabes et kunstnerkollektiv, da en ung forfatter arver en stor villa. Han håber at kunne finde inspiration til sin næste bog. Det går dog mest op i fester og eksperimenter, og spørgsmålet er om han kan finde kreativiteten.
Der er fransk krigsdrama på DR3 22:35, hvor du kan se ”Den hvide soldat”. Vi er tilbage i 1945, og stedet er Fransk Indokina. André og Robert er soldater, de finder ud af, at deres opgave er at nedkæmpe frihedskæmpere. Det har André ikke lyst til. Så han slutter sig til frihedskæmperne. De to venner er nu fjender, og vil sikkert mødes på slagmarken.
Der er god krimi på Charlie 20:45. Her kan du se ”Rebus – Galgelunden”. Rebus er på jagt efter en krigsforbryder, som skulle skjule sig i byens pænere kvarterer. Under efterforskningen havner han midt i en ildkamp mellem byens to værste gangsterbander. Der er også nogle ude efter hans datter, som med fuldt overlæg køres ned på åben gade.
Min TV dag slutter med 2 afsnit af Monk fra kl 22.
Der er sikkert meget mere godt at sove til, for mandag er en slem dag at komme igennem. Det er heldigvis en ret kort uge, så mon ikke vi overlever?
Kommentarer
Min TV dag 11-5 — Ingen kommentarer
HTML tags allowed in your comment: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>