Min TV dag 10-4
Der er lidt fodbold at sove til i dag.
18:30 TV Avisen med Sporten og Vejret på DR1. Kl. 19 ugens højdepunkt, for der skal jeg se ”Disney Sjov”, det er dejligt afslappende, og så griner jeg en del, og latter er jo sundt – det skulle der være mere af i den syge verden, hvor alt handler om magt, og skrabe penge til sig. Har man glemt at passe på hinanden og vise lidt hensyn. Det er gamle dyder, der er på vej ud. Kl. 20 ”Hvem var det nu vi var”, hvor året er 1995. Jacob Riising har besøg af Breinholt, Felix Smith, Uffe Holm og Signe Lindkvist, der skal quizze. Kl. 21 TV Avisen. 21:15 Vores vejr. 21:25 den amerikanske thriller ”State of Play” med Ben Affleck, Russell Crowe og Helen Mirren. Stephen er det store politiske håb. Han bliver meget trist, da han erfarer at hans assistent er død. Pressen graver lidt i historien, og får en ide om at Stephen havde en affære med kvinden. Journalisten Cal er ved at kigge på en sag om en dræbt pusher – det viser sig at der er en forbindelse mellem de to sager, og der er større ting på spil.
TV2 sender kl. 20 ”Klipfiskene”, hvor der skal kommenteres på klip fra nettet. Kl. 21 ”Year One” med Jack Black og Michael Cera. Jægeren Zed og samleren Oh, er to dovne hulemænd. De spiser af æblerne fra kundskabens træ, og bliver forvist fra deres stamme. Dermed er starten gået for et eventyr i fortiden, hvor de møder historiske og bibelske personer. 22:35 ”The Last Boy Scout” med Bruce Willis og Damon Wayans. Joe er detektiv af den hårdkogte slags. I forbindelse med mordet på en stripper, kommer han i kontakt med den tidlige fodboldstjerne Dix. De to bliver en særdeles slagkraftig duo, der skal kigge lidt på korruption.
På DR2 kan du kl. 20 se det autentiske drama ”Solisten” med Jamie Foxx og Robert Downey Jr. På gaden i LA møder journalisten Lopez den hjemløse gademusikant Nathaniel. Han var engang et musikalsk vidunderbarn, men så blev han syg. Lopez sætter sig for at hjælpe Nathanial. Det bliver starten på et usædvanligt venskab.
DR3 har kl. 21 gensyn med komedien ”The Game Plan”, med Dwayne ”The Rock” Johnson. Han spiller den dameglade stjernespiller Joe, der pludselig får at vide, at han er far til en pige på 8. det er lige den slags problemer han plejer at tackle, men det kan læres.
DR K sender 20:45 første del af spion miniserien ”Spioner i Warszawa”. Vi er tilbage i september 1937, hvor Jean-Francois Mercier er nyudnævnt militærattache på den franske ambassade i Warszawa. Verden er atter på randen af en krig, og byen syder og bobler med intriger. Mercier prøver at afsløre tyskernes planer, samtidig med han indleder et forhold med en fransk-polsk kvinde, der er jurist i Folkeforbundet. 22:15 anden del af serien. I anden del, afslører Mercier tyskerne planer om krig, men det bliver de ikke glade for, så de kidnapper ham, men han slipper fri.
DR Ultra sender kl. 20 ”Klatretøsen” med Lars Bom og en ung Julie Zangenberg. Den 12årige Ida er en rigtig klatretøs. Faderen var engang bjergbestiger, men det har han nu droppet, og har en gokartbane på Amager. En dag falder faderen om, og hvis han skal overleve, skal han have en dyr operation i USA. Ida og hendes venner går i aktion, og vil lave et stort kup.
Der er da list forskelligt, der er fint til en fredag aften, hvor man ikke gider det helt vilde. Der skal man bare slange sig på sofaen, efter man er færdig med indkøb og mad. Det er nu ikke alle indkøb vi gør om fredagen, men enten lørdag eller søndag. Det er nu rart at have god tid til sine indkøb. God weekend til alle. Og lad os håbe at vejret arter sig.
Kommentarer
Min TV dag 10-4 — Ingen kommentarer
HTML tags allowed in your comment: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>