Min TV dag 1-4
I dag er der ikke noget fodbold, og det er jo godt nok, for der skal handles ind, men vi behøver ikke stresse, da de fleste supermarkeder alligevel holder åbent.
18:30 TV Avisen med Sporten. 18:55 Vores Påskevejr, og det ser ikke for godt ud. Nu vil vi altså snart have lidt mere varme, og lidt tørvejr. 19:05 Aftenshowet, og 19:55 den korte TV Avis. Kl. 20 ”DR’s 90 års show”. Fødselaren skal fejres, og det er med god underholdning. Jeg tror nu ikke at DR er der i samme form om 90 år. Betonliberalisterne skal nok få DR ned med nakken på et tidspunkt – de arbejder kraftigt på sagen. 21:30 TV Avisen. 21:50 ”DR’s 90 års show, 2. del”. Festen fortsætter lidt endnu. 22.15 den danske film ”En kongelig affære” med Mads Mikkelsen. Det er den dramatiske kærlighedshistorie om forholdet mellem dronning Caroline Mathilde, og livlægen Johan Struensee. De drømmer begge om et bedre liv for den danske befolkning, og gøre aristokratiets magt mindre. Det er der en del der ikke er glade for.
TV2 sender kl. 20 ”Olsenbanden overgiver sig aldrig”. Egon har atter været i fængsel, der har ham taget kurser i management og virksomhedsledelse. Han har fundet ud af, at det er økonomisk kriminalitet der er sagen. Derfor tager banden til Bruxelles, hvor der er penge at hente i EU. 21:55 det amerikanske drama ”En verden udenfor”, med Tim Robbins og Tim Robbins, skrevet af Stephen King. Han burde jo skræmme mi væk, men filmen er faktisk mega god. Bankmanden Andy bliver uskyldigt dømt for mordet på sin kone, og hendes elsker. Han bliver indsat i Shawshank fængslet. Det ændrer livet for ham selv, men også for de andre indsatte. Han bliver venner med den garvede Red, som hjælper ham igennem den første tid i fængslet. Andy har en plan …… Se denne fantastiske film, den kan virkelig anbefales.
På DR2 kan du kl. 20 se ”The Life of David Gale” med Kevin Spacey og Kate Winslet. DaviD gale sidder på dødsgangen i Texas, og har fire dage at leve i. Han prøver at overbevise journalisten Bitsey om at han er offer for et komplot, og er uskyldig dømt. Bitsey undersøger sagen, og finder ud af at der er noget der ikke stemmer. Det er det farlige ved at have dødsstraf, for hvis der dukker nye beviser op, så kan det være for sent. Det er kun barbariske lande der har dødsstraf.
DR3 sender kl. 22 dramaet ”Prozac Nation” med Christina Ricci og Jason Biggs. Lizzie lider af livslede og depression. Hun bekæmper sine humørsvingninger med piller og sprut. Det er ikke godt for hende, så hun kommer på prozac. Det bevirker at hun føler, at hun mister kontrollen med sit liv.
DR K sender kl. 20 operetten ”Flagermusen”. Kl. 22:20 balletten ”Dødens Triumf” med musik af Thomas Koppel, spillet af Savage Rose
DR Ultra sender kl, 20 animationsfilmen ”Olsen Banden – på de bonede gulve”. Banden får en betroet opgave af Statsmisterens spindoktor, Hallandsen. Allerede navnet burde have fået banden til at trække sig. De skal stjæle H.C. Andersens fjerpen – det gælder nationalfølelse og rigets sikkerhed. De bliver dog atter snydt, men Egon har en plan.
Min TV dag slutter på Canal 9, hvor du fra kl. 23 kan se to afsnit af Monk
Der kommer nogle gode film, så det kan godt være at der skal gang i HD optageren, så vi kan se det senere. Det er dog sjældent at vi får det at se, som vi optager. TV2 sender Olsen banden. Dem er jeg ved at være lidt trætte af, for de har været vist lidt for mange gange, men så sender de senere de senere en god film, som også har været vist for mange gange, men den er der mere guf i. Så er det Påske, og vi kan slappe af i nogle dage. Vi skal nemlig huske at slappe af. Mange flyver og farer rundt – vi glemmer at bare lave ingenting eller fise den af på sofaen.
Kommentarer
Min TV dag 1-4 — Ingen kommentarer
HTML tags allowed in your comment: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>