Fortjent tysk sejr
Tyskland vs Algeriet
Tyskerne var store favoritter til at vinde kampen, men Algeriet ville gøre alt for at besejre de tyske favoritter, da der var noget der skulle hævnes. Det drejer sig om kampen mellem Østrig og Tyskland fra VM i 1982, hvor Tyskland vandt med 1-0. Det sendte Algeriet hjem, mens Østrig og Tyskland gik videre.
Algeriet begyndte med at stille sig dybt, og ventede tålmodigt på omstillinger, det fik de nogle stykker af, og fik skabt nogle gode chancer. Tyskerne fik ikke skabt meget i de første tyve minutter, men havde et godt langskud. Tyskerne spillede langsomt og havde for mange boldtab, men det var Algeriets fortjeneste, da de leverede et godt pres, specielt på banens midte.
Mod slutningen af halvlegen fik tyskerne et bedre flow i spillet, og fik nogle gode muligheder, men skarpheden manglede atter.
Algeriet var klart farligst i 1. halvleg, og pressede tyskerne godt, hvilket er krævende, så der er spændende om de har luft nok til at praktisere det aggressive pres gennem hele 2. halvleg. Jeg tror det ikke.
2. halvleg
Tyskerne startede med et gevaldigt pres, og tvang algerierne helt tilbage på banen. Tyskerne fik kun skabt halve chance. Der manglede nemlig lidt mere bevægelse blandt de forreste folk.
Algerierne havde kun få omstillinger – de koncentrerede sig om defensiven. De kom dog længere frem sidst i halvlegen, og fik skabt nogle gode tilbud. Det samme gjorde tyskerne, som nu fik bedre plads. Müller havde en kæmpe chance lige foran mål, men brændte på det skammeligste.
Det lignede mere og mere at holdene skulle ud i forlænget spilletid. Og det skulle de, for på trods af at tyskerne havde et hav af chancer, men Rais stod en god kamp, og diskede op med nogle flotte redninger. Hvem havde lige regnet med at denne kamp skulle ud i 2×15 minutter?
1. halvleg af den forlængede spilletid
I det 92. minut fik vi så endelig en scoring. Algerierne mistede bolden midt på banen. Tyskerne fik en hurtig omstilling – Müller sendte bolden indover, hvor Schürrle skovlede den i mål.
Nu skulle Algeriet frem på banen, og skifte taktik. Det bør kunne give tyskerne nogle omstillinger og lukke kampen for alvor. Algeriet fik en kæmpe chance, men skød lige ved siden af målet.
2. halvleg
Algeriet havde ikke mere i sig, og selv defensiven virkede opgivende. Derfor fik tyskerne et hav af chancer, og endelig fik tyskerne scoret. I det 120. minut tordnede Özil bolden i kassen til 2-0, og så var den hjemme – troede vi.
For i det 121. minut fik Djabou reduceret til 2-1 på et glimrende mål, men mere blev det ikke til.
Godt at kampen ikke skulle i straffespark.
En fortjent tysk sejr, men Algeriet havde stor ære af kampen. Pænt farvel til Algeriet, de bliver ikke savnet. gider ikke at se på defensivt spil.
Nu skal tyskerne møde Frankrig, og det bliver et brag af en kamp. Tyskerne skal være mere skarpe, for ellers er det slut mod franskmændene, men de var nu heller ikke for skarpe.
Kommentarer
Fortjent tysk sejr — Ingen kommentarer
HTML tags allowed in your comment: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>