Elendigt dansk spil
Danmark – Georgien
1. halvleg time bød kun på en god dansk chance til Cornelius, på en genial frispilning fra Eriksen, men Cornelius skovlede den langt over mål. Ellers en langsom, rodet og usikker gang fodbold præget af mange fejl. Der var just ikke meget direkte spil eller udfordringer i 1. halvleg, men masser af spil på tværs og tilbage. Kanterne blev slet ikke sat i scene. Noget af en langgaber. Georgierne havde to gode forsøg, på det ene måtte målmand Andersen diske op med en god redning. Danskerne havde det ikke let mod et kompakt georgisk hold.
2. halvleg begyndte som 1. sluttede med langsomt spil. Jeg har set oldboys kampe med et højere tempo. Og så gik det som det så ofte går. På en god omstilling, og danske kiks, bragte georgierne sig, ikke ufortjent, foran 1-0. Den georgiske målmand indså at danskerne ikke selv kunne spille sig frem til chancer, så han spillede bolden direkte til Nicklas Pedersen, som takkede pænt og scorede i det 77. minut. Kampens højdepunkt var et fantastisk frisparksmål af Eriksen i det 89. minut, den dreng har altså meget fodbold i sig, hvis han ellers får lov af Morten Olsen. Lidt ufortjent dansk sejr.
De få tilskuere som var taget til Aalborg burde have pengene tilbage, for det var en fornærmende dårlig indsats. Det er vist ved at være tid til at tage afsked med Morten Olsen, som ellers har gjort det godt, men han er over sidste slagsdato. Alle andre trænere har for længst regnet hans taktik ud. At Olsen ikke kan se at det var en elendig kamp. siger hvis en del om hans fodboldsyn. ellers trænger han til nye briller.
At DBU så undrer sig over der ikke kommer tilskuere……hvem vil give en høj pris for et dårligt produkt?