Dagens NFL 23-11
Dagens NFL kigger lidt på nattens kamp mellem Bills og Patriots. Det er en kamp fra AFC East. Den division føres suverænt af Patriots med 9-0. Nummer 2 er Bills med 5-4, Nummer tre er Jets med 5-5. Sidst er Dolphins med 4-6. Det ser slet ikke godt ud for mine hold – 49ers og Dolphins. Det bliver nok heller ikke i denne sæson de laver noget stort.
Bills kommer nok heller ikke til at lave noget stort i denne sæson, men med lidt held, spiller de sig sikkert til mellemrunden. De spillede rimeligt mod Jets, som de besejrede med 22-17. Det var træner Rex ret glad for, da han jo trænede Jets tidligere. QB Taylor gør det nogenlunde med 1436 yards, 11 TDs og han har completed 70,5 %, hvilket er ganske flot, men ikke mange TDs eller yards. Der er ikke spillere med flotte stats. LeSean McCoy gør det rimeligt med 528 rushing yards og 2 TDs. Bills får det svært mod de suveræne Patriots, og jeg tvivler på at de får et ben til jorden.
Patriots er på vej til endnu en finalem det eneste der kan stoppe dem, er skader. Dem har Patriots nemlig 11 af. Tre af de skadede spillere er ude, og det er bl.a. Edelman, der ellers er god for 692 receiving yards og 7 TDs. De har dog store stærke Gronkowski, der er noteret for 806 receiving yards og 8 TDs. Nå ja, så er der jo lige QB Tom Brady, som gør det fremragende, med sine 3043 yards, 24 TDs, og han har completed 67,8 %. Han er lige nu ret godt spillende, og er godt på vej til endnu et mesterskab. I deres sidste kamp vandt de med noget besvær med 27-26 over Giants. En sejr mere burde være muligt.
Odds på Bills er 3,55, uafgjort 17,00, og 1,33 på Patriots. Du kan se kampen på 3 Sport 1 fra kl. 02:30.
Husk at der er tre kampe på torsdag, i anledningen af Thanksgiving.