Dagens NFL 22-11
Dagens NFL kigger i vanlig stil på de tre kampe fra NFL jeg har mulighed for at se, og det er Colts vs Falcons, Packers vs Vikings og Bengals vs Cardinals.
Dagens NFL begynder med Colts vs Falcons. Colts er nummer 2 i den jævnbyrdige AFC South med 4-5, hvor Texans er nummer et også med 4-5. Nummer tre er Jaguars også med 4-5, så alle tre hold kan vinde den gruppe. Det ser ikke alt for godt ud for Colts, da QB Luck er skadet 2-6 uger, så det er sikkert gode gamle Hasselbeck der skal på banen. Luck blev skadet i kampen mod Broncos, som Colts vandt med 27-24. Gore gør det godt med 599 rushing yards og 4 TDs. TY Hilton er også godt spillende med 703 yards og 3 TDs. Holdet har 8 skader, hvoraf tre er ude. Det går for det meste ikke rasende godt, når den startende QB bliver skadet, det kan man tydeligt se med Cowboys, der ikke har vundet noget som helst efter Romo blev skadet. Det er ikke lige det Colts har brug for i den jævnbyrdige gruppe, så det bliver mere end vanskeligt mod Falcons. De er nummer to i NFC South med 6-3. Panthers er nummer et der med 9-0. I deres sidste kamp mod 49ers blev det til et nederlag på 17-16. QB Ryan gør det godt med 2702 yards, 12 TDs og har completed 66,9 % af sine kast. Colts skal holde et vågent øje med Freeman, der er noteret for 721 rushing yards og 9 TDs. Julio Jones skal der også holdes øje med, for han er god for 1029 receiving yards og 6 TDs. Falcons skal slå Colts, og det burde være en rimelig let opgave, når Colts er uden ”Luck” ;-). Odds på Colts er 2,80, uafgjort 17,00 og 1,50 på Falcons, ifølge Danske Spil. Kampen kan du se på 3 Sport 1 fra kl. 19.
På 3+ kan du fra 22.25 se kampen mellem Packers og Vikings. Det er et opgør fra NFC North, der noget overraskende føres af Vikings med 7-2, foran Packers med 6-3. Nummer tre er Bears med 4-5, mens Lions er sidst med 2-7. jeg havde ellers regnet med at Packers kunne gå hele vejen uden de store problemer, men på det sidste det ikke gået rasende godt for Rodgers & Co. I deres sidste kamp tabte de med 18-16 til Lions,m hvilket var noget af en overraskelse, men Packers spillede nu heller ikke alt for godt. QB Rodgers virkede ikke på toppen, men han skal nok komme tilbage. Han er ellers noteret for 2270 yards, 21 TDs og har completed 63,3 % af sine kast. Han ellers så normale stærke angreb, er heller ikke på toppen. Holdet har en masse skader, nemlig 15 stykker, og det kan ødelægge rytmen på holdet. Rodgers, Lacy og Jones er alle tvivlsomme, men mon ikke de spiller alligevel i den vigtige kamp? Viking er jeg noget overrasket over – den havde jeg ikke regnet med, men de har gjort det ret fornuftigt. Det er nu holdet kan måle sig med et af de store hold. QB er 23årige Bridgewater, der spiller sin anden sæson. Han gør det rimeligt med 1810 yards, 7 TDs og har completed 64,2 % af sine kast. Han er også lidt småskadet sammen med 11 andre deriblandt Adrian Peterson, der ellers er god for 961 rushing yards og 5 TDs. I deres sidst kamp blev Raiders besejret med 30-14. Jeg bliver meget overrasket, hvis Vikings besejrer Packer. Odds på Packers er 2,00, uafgjort 14,50 og 1,92 på Vikings. Der skal helt sikkert satses en tier på Packers, på ytrods af deres mange skader.
Nattens kamp kan du se på 3+ fra 02:30, og den er mellem Bengals og Cardinals. Bengals er nummer et i AFC North med 8-1. Nummer to er Steelers med 6-4. Bengals tabte deres sidste kamp til Texans med 10-6, efter en meget svagt spillet kamp. Bengals havde ikke ret meget at byde på, men de skulle jo tabe på et tidspunkt, men at det så blev til et ringe hold som Texans, er en anden sag. QB Dalton gør det godt med sine 2423 yards, 18 TDs, og har completed 66,2 % af sine kast. AJ Green plejer at være godt spillende, men det var han heller ikke i den sidste kamp de spillede. Han er ellers god for 769 receiving yards og 4 TDs. Topscorer er Eifert med 460 receiving yards og 9 TDs. Der skal andre boller på suppen, hvis dagens opgør skal vindes. Cardinals er nummer et i NFC West med 7-2, foran Rams med 4-5. Cardinals vandt deres sidste kamp med 39-32 over Seahawks, og har i det hele taget gjort det fornuftigt. QB Palmer er noteret for 2749 yards, 23 TDs, og har completed 64 % af sine kast. Chris Johnson er en af de bedre spillere med sine 734 rushing yards og 3 TDs. Fitzgerald gør det også godt med 836 yards og 7 TDs, men det er ikke nok med et par gode spillere. Der skal et helt hold, der er godt sammen spillet, for at man kan få succes. Cardinals har en god chance for at baske Bengals. Odds på Bengals er 2,80, uafgjort 16,00, og 1,50 på Cardinals. Jeg kunne godt finde på at sætte en tier på Bengals, for de kan umuligt spille så dårligt igen.
I morgen kan du se Bills mod Patriots.