Dagens fodbold 7-4
Dagens fodbold kigger nærmere på den sidste kamp i Superligaens 23. runde, og det er opgøret mellem OB og FCV. Det er ikke en kamp jeg har de helt store forventninger til, for OB vil ikke så gerne spille fodbold, og FCV kan ikke. der er andre kampe fra de store ligaer, men de ser ikke interessante nok ud til at jeg gider skrive om dem.
Det er nu rart at Ove P bliver sendt på porten, efter sæsonafslutningen. Dejligt at OB har hyret Kent Nielsen, men gad vide, hvor længe han holder i OB. Sidst de havde en københavner, Lars Olsen, som ellers gjorde det godt, blev han af uforklarlige årsager fyret. OB gør ikke altid det der er logisk. Christian Eriksen fik aldrig en kamp på førsteholdet, og AK Jacobsen fik de heller ikke det optimale ud af. OB skal dog have den ros, at de er blevet bedre til at give deres talenter chancen, men det er mere fordi de ikke har så mange penge som før, til at købe afdankede norske spillere, og sende talenter eller dygtige spillere ud af klubben. Det er en særdeles vigtig kamp for OB, da de med en sejr, næsten er sikret endnu en sæson io den bedste række. Silkeborg rykker i bunden, men har stadig 13 point op til OB. OB ligger nummer 10 med 25 point og en score på 22-31, hvilket ikke er godt. Hjemme er OB ikke særlig gode med 15 point og en score på 11-9 for 10 kampe. Publikum burde have deres penge tilbage. OB har ikke Zohore med i truppen, da han bøvler med en skade. Han var ellers ved at komme lidt i gang – der er jo ikke mange kampe tilbage, og han skal helst nå at komme i form til U21 EM. I foråret er det blevet til 2 sejre, 3 nederlag og en score på 3-8, fyyyy. OB tabte i sidste runde til Esbjerg hjemme med 2-0. OB bør kunne vinde kampen, men skal passe på med ikke at undervurdere FCV.
FCV tabte deres sidste kampe med 1-0 hjemme til Brøndby, men der viste de fremskridt, specielt Lumb gjorde en stor forskel. Hvis han kan holde sig fri af skader, kan han helt sikkert bidrage til, at FCV får forårets først sejr i Superligaen. Det er nemlig blevet til 5 nederlag og en score på 1-8, virkeligt slemt. FCV ligger nummer 11 med 15 point og en score på 18-39 – selv Silkeborg har en bedre score. På udebane – uha, uha – en sejr i 11 kampe, og en score på 6-25 – håber de skammer sig. Det ser mere end sort ud for FCV, der skal ganske enkelt en sejr på kontoen ellers står den på 1. division fra næste sæson. FCV har Eggert Jonsson ude med karantæne, da han har været lidt for slem. En sejr mod OB er slet ikke umulig, men så skal der mere skarphed til i begge felter. De spillede en rimelig halvleg mod BIF, men det er ikke nok med kun en halvleg – der skal mere til.
Sæsonens to første kampe er endt med to sejre til OB. Den samlede score er på 5-2. Hvis vi kigger på odds, så peget de også på en OB sejr. Bedste odds på OB er 1,92, uafgjort 3,50, og 4,40 på FCV. Jeg har nu også mest fidus til OB, men der kunne måske komme en overraskelse i denne kamp. Kampen kan du se på S Sport et fra kl. 19.
I midt ugen er der kampe fra den spanske liga, men ikke de mest ophidsende opgør, så dem skriver jeg nok ikke ret meget om. Der er også en topkamp fra 1. division, men de kampe hænger mig ud af halsen – jeg vil underholdes – ikke kedes ihjel.
Kommentarer
Dagens fodbold 7-4 — Ingen kommentarer
HTML tags allowed in your comment: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>