Dagens fodbold 6-4
Dagens fodbold kigger nærmere på to kampe fra Superligaen. Der er også en kamp fra 1. division, men den gider jeg ikke spilde min tid på, 1. division er for kedelig.
Dagens fodbold begynder med kampen mellem Brøndby og FCK. Det er trist at kampen skal spilles på en pløjemark, og ikke en fin fodboldbane. Banen skulle dog blive bedre til den nye sæson. De talte om at hente spillere der bedre passede til banen – tåbeligt. Den bane skulle have været bragt i orden for længst. Brøndby er stadig med i medaljestriden, i det mindste om bronzen, men det er der mange andre mandskaber der også er. Brøndby ligger nummer 5 med 34 point, og en score på 26-22 – ikke imponerende. På pløjemarken har de gjort det ganske fornuftigt, men ikke med fejende flot spil. De har vundet 8, spillet 2 uafgjort, tabt 1, og scoren er på 18-5. Man behøver ikke at være den store matematikker for at regne ud, at BIF er ringe på udebane. BIF har nu heller ikke imponeret i foråret, hvor det er blevet til 2 sejre, 1 uafgjort, 2 nederlag, og en score på 5-5 – elendigt for et hold med ambitioner. De fik da hevet en sejr hjem i deres sidste kamp ude over FCV på hele 1-0. BIF må undvære Kahlenberg, der bøvler med en skade. Han har stor indflydelse på spillet, men så må nogle af de andre træde i karakter. Agger skulle være klar igen – så længe det varer. BIF har noget at hævne, da de har tabt sæsonens to første kampe, med en samlet score på 4-1. Brøndby har en bedre chance på deres pløjemark. Løverne er på ulvejagt, så der skal helst en sejr på kontoen, da FCM kun fik det ene point med hjem fra Esbjerg. FCK ligger nummer 2 med 42 point og en score på 26-15. FCK har et solidt forsvar, mens det kniber en del fremme i offensiven. Det bliver nok ikke bedre i dagens kamp, da N. Jørgensen er ude med karantæne. FCK er begyndt foråret godt med 4 sejre, 1 nederlag og en score på 7-3. Ude er FCK rimelige med 16 point i 10 kampe, men scoren – uha, er på 8-5, hvilket også er skandaløst dårligt af det dyrt indkøbte hold. Det bliver sikkert en lige kamp. Banen er den store ubekendte, men FCK burde kunne få point med hjem. Bedste odds på BIF er 2,90, uafgjort 3,35, mens bedste på FCK er 2,70. Faktisk gode odds, så måske en tier på FCK. Se kampen på 3+ fra kl. 16.
Dagens anden kamp i Superligaen er mellem Randers og AaB. De to første kampe er endt med en AaB sejr og en uafgjort. Randers ligger stadig nummer 3 med 35 point og en score på 24-18. Det er ikke gået rasende godt for Randers i foråret. Det er kun blevet til en sejr, og det var i forårets første runde, nærmere bestemt den 20-2, og uafgjort i sidste runde mod FCK. Ellers er Randers løbet ind i tre nederlag. Scoren er på 7-7. Randers kan stille i stærkeste opstilling, med Thomsen og Bjarnason. Randers er gode hjemme, så de burde kunne baske et AaB hold, der er inde i en dårlig stime. AaB har nemlig tabt de to sidste kampe. den sidste var hjemme mod SønderjyskE, hvor nederlaget blev på hele 1-4. AaB bøvler atter med skader. AK Jacobsen er ude sammen med den stærke Thelander. AaB er nummer 6 med 31 point og en score på 23-21. På udebane har AaB hentet 18 point, hvilket er rimeligt, men har kun scoret 12 mål, mens der er gået 9 ind. Der er ikke mange hold der gider score mål i Superligaen, og det er trist. Håber trænerne vågner op en skønne dag. Bedste odds på Randers er 2,20, uafgjort 3,60, og bedste på AaB er 3,50. Jeg spiller helt sikkert på Randers, da jeg tror på en sejr til dem. AaB virker noget vingeskudt. Kampen kan du se på 3 Sport 1 fra kl. 19:30.
Den sidste kamp i 23. runde spilles i morgen. Det er nu ikke den mest ophidsende kamp, mjen den er vigtig for begge mandskaber.
Kommentarer
Dagens fodbold 6-4 — Ingen kommentarer
HTML tags allowed in your comment: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>