Dagens fodbold 5-5
Dagens fodbold kigger kun på en enkelt kamp, men det er til gengæld en fra den øverste hylde. Det er nemlig første semifinale fra Champions League, og den er mellem Juventus og Real Madrid.
Der er ikke mange der levner de nykårede italienske mestre nogen chance mod mægtige Real Madrid. Juventus er netop i denne weekend blevet mestre med fire runder tilbage af Serie A. det er efterhånden kedeligt, for der er år efter år, ingen spænding om, hvem der bliver mestre i Serie A. De to store Rom klubber er slet ikke tæt på endnu, og Milano klubberne har heller ikke meget at byde ind med, for de mangler penge, som så mange andre italienske klubber. Uden penge kommer du ikke langt i fodbold, hvis man ellers har forstand på at købe rigtigt ind, og det er der ikke mange der har. Hjemme er Juventus stærke i Serie A, og er ubesejrede i denne sæson med 15 sejre, 2 uafgjorte og en score på 41-9. Formen i de sidste 6 kampe kunne være bedre med 4 sejre, 2 nederlag og en score på 9-5 – ikke noget at prale af. De vandt i weekenden med 1-0 ude over Sampdoria. Juventus har lidt skader. Rubinho og Pogba er begge tvivlsomme til kampen. Jeg levner som alle andre ikke italienerne en chance, så de kan kun overraske.
Real Madrid er kæmpe favoritter til at gå hele vejen, og i deres hoveder er de i finalen. Det er farligt, men det er dygtige spillere, så mon ikke de tager opgaven alvorligt? Real Madrid ligger skuffende kun nummer to i den spanske liga, hvor de er to point efter Barcelona. De har dog et rimeligt slutprogram, mens Barcelona har en grim kamp tilbage ude mod Atletico Madrid, så mester skabet er ikke umuligt at hente. Real Madrid er i fin form med 6 sejre i de sidste seks kampe. På udebane er spanierne gode. De har en frisk sejr med i bagagen, da de som det eneste hold i denne sæson, besejrede Sevilla ude med 3-2. På trods af at Benzema er tvivlsom, og Modric er langtidsskadet. Real Madrid skal kunne spille sig i fianlen uden det store besvær, da der er klasseforskel på de to mandskaber.
I de sidste ni indbyrdes opgør mellem de to storklubber, er det blevet til 5 Juventus sejre, 1 uafgjort, og 3 spanske sejre. Bedste odds på Juventus er 3,00, uafgjort 3.25, og 2,60 på Real Madrid. Her skald er satses en tier på spanierne. Kampen kan du se på 3+ fra 20:45.
I morgen kan du se den anden semifinale, som burde blive en lækkerbisken.
Kommentarer
Dagens fodbold 5-5 — Ingen kommentarer
HTML tags allowed in your comment: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>