Dagens fodbold 31-7
Dagens fodbold kigger lidt på de to kampe fra Superligaen. Specielt kampen mellem FCM og OB ser jeg frem til, mens det andet opgør er knap så interessant.
Dagens fodbold begynder i Viborg, hvor Esbjerg er på besøg. Viborg har endnu ikke formået at score i de første to kampe – de ender sikkert som Silkeborg i sidste sæson. De fik dog et point i sidste runde mod AGF, men det var uden at imponere, hvilket de sikkert ikke kommer til. De har en rimelig trup, men just ikke ligaens bedste træner. Viborg kan dog trøste sig med, at der kun skal findes en nedrykker i denne sæson. Viborg kan ikke bruge som undskyldning, at de har mange skader, for det har de ikke. Viborg vil sikkert igen spille på det ene point, ved hjælp af en god organisering, men det er ikke den slags bold jeg gider se en fredag aften, hvis jeg ellers får tid, for jeg skal på arbejde. Esbjerg har lidt skader, og det er atter Jessen og Mensah, men de er ved at komme sig. Esbjerg har dog scoret mål, og også fået et point. De var tæt på at få et mere mod FCK, hvor de spillede en god kamp. Esbjerg er ved at sælge endnu en spiller, og det er Knudsen. De skal passe på med ikke atter at amputere holdet, uden at finde en passende afløser. Esbjerg bør kunne få point med hjem fra Viborg. Viborg har det normalt svært mod Esbjerg, og Esbjerg er da også små favoritter. Bedste odds på Viborg er nemlig 3,40, uafgjort 3,40, mens bedste på Esbjerg er 2,25. Et godt bud er uafgjort eller en Esbjerg sejr. Kampen kan du se på 3 Sport 1 fra kl. 18.
Fredagens anden kamp er mere interessant, og det er mellem de to tophold FCM og OB. Begge hold har to sejre på kontoen. FCM besejrede SønderjyskE i sidste runde, men det var lidt heldigt. Der er stadig ikke opnået den fornødne ro i klubben. Spillerne skal lige vænne sig til en ny træner, men han spiller ikke meget anderledes end Riddersholm. Thorup er vildt overvurderet, og jeg fatter ikke at han er nået så langt. Han har en god trup, der er bedst til offensiv fodbold, og så spiller fjolset defensivt – fatter det ikke. Tilbage i serie 4 med ham. FCM tabte ikke overraskende til Apoel med 2-1, og er ude af Champions League, for jeg nægter at tro på de kan vinde på Cypern, for der er varmt og en masse fanatiske tilskuere. Der bliver helt sikkert ikke varmt i Herning, men FCM får sikkert sved på panden, hvis de vil besejre OB. For de spiller ganske fornuftigt i øjeblikket under træner Kent. Han har en dejlig fodboldfilosofi, for han laver taktikken ud fra de spiller han har. Han kommer sikkert til at ændre taktik igen, for mon ikke de bliver solgt en spiller eller to, inden transfervinduet lukker? OB har en par gode salgsemner, hvis de ikke bliver solgt, kan der kommer medaljer til Odense. OB vandt i sidste runde lidt ufortjent ude over Brøndby med 2-1 – retfærdighed er der ikke meget af i fodbold. Det ville være godt for fynboerne, hvis de endelig kan komme med i toppen af danske fodbold, efter at have været bundhold i en del år. Det ser ud som om, at der er kommet penge på bordet. Nu skal de bruges på den rigtige måde – og nej, ikke på gamle udbrændte spillere med et godt CV. FCM er favoritter på hjemmebane, men det bliver sikkert en lige kamp. i sidste sæson vandt FCM to og OB en kamp. bedste odds på FCM er 2,20, uafgjort 3,55, mens bedste på OB er 3,40. Fine odds, men hvem skal man spille på? Kampen kan du se på 3 Sport 1 fra 20:30.
I morgen er der den tyske Supercup, og en kamp fra den danske 1. division, som ikke er uinteressant – gid de ville score flere mål, men det er den gal med i alt for mange ligaer.
Kommentarer
Dagens fodbold 31-7 — Ingen kommentarer
HTML tags allowed in your comment: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>