Dagens fodbold 30-6
Dagens fodbold byder atter på to 1/8-finaler, og de er knap så interessante.
Dagens fodbold begynder med kampen mellem Frankrig og Nigeria. Træner Deschamps har fået styr på de mange franske egoer, og fået holdet til at fungere, og spille godt fodbold. Frankrig gik gennem gruppespillet ubesejrede, og en score på 8-2, hvilket er godkendt. Benzema har fået gang i scoringen, og har vist god form, på trods af de mange kampe han har spillet i denne sæson. Det er næsten gået lidt for let for franskmændene, så de skal passe på at de ikke anser Nigeria for en kamp der bare skal overstås. Nigeria har gjort det rimeligt, dog uden at prange. I gruppespillet havde de først problemer med Iran, hvor det kun blev til 0-0. De fik en sejr hjem mod Bosnien på 1-0, mens de spillede en god kampe mod Argentina, men tabte med 3-2. Nigeria kan kun overraske, og skal spille op til deres bedste mod Frankrig, hvis de vil videre til næste runde. Franskmændene er nemlig kæmpe favoritter, hvis vi kigger på odds. Højeste odds på franskmændene er 1, 49, mens højeste odds på Nigeria er 8,50. kampen kan du se på TV2 fra kl. 18.
Dagens anden kamp er mellem Tyskland og Algeriet. Tyskland startede som lyn og torden i gruppespillet, og besejrede først Portugal med 4-0. I kampen mod Ghana, blev det kun til 2-2. De havde sikkert undervurderet afrikanerne. De vandt sidste kamp mod USA med 1-0. Tyskerne har potentialet til gå hele vejen. De har gode spillere i alle kæder, og er det bedste hold jeg har set spille ved VM. Tyskerne har et par tvivlsomme spillere, nemlig Boateng og Podolski, men mon ikke der arbejdes på at få dem klar? Ellers kan piller og sprøjter gøre en del. Tyskerne skal passe på med ikke at undervurdere Algeriet, da de også har kvaliteter på deres hold. Algeriet har overrasket mig en del, for de har spillet rimeligt godt. De startede med at tabe til Belgien, men burde have taget det ene point. Så vandt de over Sydkorea med 4-2, men sejren var på en billig baggrund. Det blev kun til 1-1 mod et svagt russisk hold. Algeriet har hurtige og giftige angribere, men om det er nok til at slå et tysk klassehold er det store spørgsmål. Mon ikke de stiller sig dybt, men det skal de sikkert passe på med, for ellers får tyskerne for let spil. Tyskerne er kæmpe favoritter. Højeste odds på tyskerne er 1,30, mens højeste odds på Algeriet er 12,00. Kampen kan du se på TV2 fra kl. 22.
Ikke de mest ophidsende kampe, da det sikkert bliver favorit sejre, men man kan jo aldrig vide…
Kommentarer
Dagens fodbold 30-6 — Ingen kommentarer
HTML tags allowed in your comment: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>