Dagens fodbold 30-4
Dagens fodbold kigger nærmere på en kamp., og det er den anden semifinale fra DBU Pokalen. Den første finalist er fundet, og det blev noget overraskende FCV, som nu har en gylden mulighed for at spille europæisk i næste sæson. De tabte med 1-0 til SønderjyskE her til aften, men da de havde vundet den første kamp med 2-0, var det nok til at gå videre. Aftenens kamp er mellem Esbjerg og FCK. Den første endte 1-1, så kampen er helt åben.
Esbjerg er placeret i bunden af Superligaen, og det er der de hører til, for de spiller ikke ret godt, men det er der ikke noget at sige til. Man kan ikke ustraffet sælge ud af profilerne, og tro at man kan slutte i top 5. I sidste rundes kamp, blev det til et nederlag mod OB. Der havde Esbjerg ikke meget at byde på, og får svært ved at spille sig videre. Nemmere bliver det ikke, da HH og van Buren er i karantæne. Lasse Rise er tvivlsom til kampen, men det er ikke noget nyt. Trist at den ellers så dygtige spiller har så dårlig en fysik. Jeg tror ikke på Esbjerg spiller sig videre. De skulle måske hellere koncentrere sig om at overleve i Superligaen.
Det går meget op og ned med FCK, men de ligger da stadig nummer 2 i Superligaen, og der slutter de sikkert også, når sæsonen er forbi. Det var just ikke mesterspil FCK leverede i sidste runde, da de tabte til Randers med hele 3-0. Spillet var ellers blevet meget bedre, men FCK er rendt ind i en del skader. Poulsen, Toutouh, Augustinsson og Amankwaa er alle ude med skader. Til forandring er N. Jørgensen ikke skadet, men det skal nok komme. FCK må også undvære Olsen, da han blev udvist i sidste kamp, hvilket N. Jørgensen også skulle have været. FCK bør alligevel kunne baske et tamt Esbjerg hold.
FCK er favoritter. De har vundet sæsonens to ligakampe. Bedste odds på Esbjerg er 3,25, uafgjort 3,40 og 2,30 på FCK. Det er finde odds, så måske en tier på FCK. Se kampen på 3+ fra 19:30.
I morgen er der gang i næste runde af Superligaen, hvor AaB møder Hobro.
Kommentarer
Dagens fodbold 30-4 — Ingen kommentarer
HTML tags allowed in your comment: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>