Dagens fodbold 29-12
Dagens fodbold kigger på et topopgør fra den engelske Premier League. Det er kampen mellem Leicester og Man C. Hvis nogen havde talt om Leicester som tophold ved sæson starten, var de blevet til grin, men Leicester ser ud til at få en god sæson. Det er ikke overraskende at Man C er med i toppen.
Leicester har gjort det over al forventning i denne sæson, og ligger nummer 2 med 38 point og en score på 37-25. I sidste sæson blev Leicester nummer 14 med 41 point og en score på 46-55. Jeg regner dog ikke med at finde Leicester i toppen af Premier League, når sæsonen er slut, men man kan aldrig vide. I sidste runde blev det til et nederlag på 1-0 ude mod Liverpool. På hjemmebane ert Leivcester gode, og har kun tabt en kamp. De har spillet to uafgjorte, vundet fem, og scoren er på 16-13. Holdtes topscorer er Jamie Vardy med 15 mål, men han er tvivlsom til kampen, da han er syg. Leicester får det mere end svært mod Man C, og skal virkelig levere en god holdindsats, hvis de vil have point mod Man C.
Man C vandt deres sidste kamp med hele 4-1 hjemme over Sunderland. De brændte ellers et straffespark, men det var ved stillingen 4-1. Man C er nummer 4 med 35 point og en score på 37-20. På udebsane er man C ikke de bedste. De har kun hentet 11 point i 8 kampe, og scoren er på beskedne 8-8. Man C burde kunne få mere ud af den stærke trup de har. Jeg er da sikker på en top tre placering. Noget kunne tyde på at Man C får ny træner fra næste sæson, og det er en med Pep i ;-). Man C bør kunne tage alle tre point med hjem, men de skal passe på med ikke at undervurdere Leicester.
I sidste sæson vandt Man C begge opgør samlet med 3-0, så vi skal nok ikke forvente det helt store målorgie. Bedste odds på Leicester er 4,33, uafgjort 4,00, mens bedste på Man C er 1,85, så måske en tier på Leicester? Kampen kan du se på 3 Sport 2 fra 20:45.
I ugens løb kommer der mere fodbold fra de store europæiske ligaer.