Dagens fodbold 26-9
Dagens fodbold kigger lidt på en kamp fra Premier League. Der spilles ikke i Superligaen i dag, men der er en kamp fra den danske 1. division mellem Vejle og Vendsyssel. Den kan du se på 3 Sport 1 fra kl. 14. Den gider jeg ikke bruge tid på, selvom det er et topopgør, men 1. division plejer at være gabende kedelig. På bold.dk kan du se en masse kampe fra Italien og Spanien, hvis du vil se fodbold. Det skulle nemlig blive fint vejr, så hellere ud i det.
Dagens fodbold kigger på kampen mellem Tottenham og Man C. Den kan du se på 6eren/3+ fra 13:45. Tottenham ligger nummer 9 med 9 point, og har en score på 5-4 efter seks kampe. Det er ganske enkelt for dårligt, men der scores i det hele taget ikke mange mål i den stærkt opreklamerede Premier League. Det er ikke ret tit jeg ser engelske kampe, da jeg ikke bryder mig om den engelske måde at spille fodbold på. De skulle skrue lidt ned for hårdheden, for så ville de sikkert klare sig bedre i de europæiske kampe. Tottenham vandt dog deres Europa League kamp hjemme over Qarabag, et mandskab fra Aserbajdsjan, med 3-1. I sidste runde af Premier League blev det til et 2-1 nederlag hjemme til Arsenal. Tottenham har ikke styrken til at spille med i top fire, men nærmere fra 5-8, men de kan jo passende baske Man C, men den tror jeg ikke på. Man C tabte ellers i sidste runde hjemme med 2-1 til West Ham, hvilket var ufortjent, men Man C manglede den fornødne skarphed foran mål. Man C ligger dog stadig nummer et med 15 point og en score på 12-2. De er et seriøst bud på et mesterskab, men naboklubben Man U, byder også ind på titlen, hvis der ellers kan komme lidt mere ro i klubben. Nå, men det er man C det handler om. Som så mange andre klubber i PL har de lidt skader, men det er der ikke noget at sige til. Dels spilles der alt for mange kampe, men den hårdhed der tillades, gør nu heller ikke skadesfrekvensen mindre. Man C bør kunne vinde kampen.
I sidste sæson vandt Man C begge indbyrdes opgør med en samlet score på 5-1, og de er favoritter til at snuppe endnu en sejr. Bedste odds på Tottenham er 4,20, uafgjort 3,80, mens bedste på Man C er 1,95, Måske man skulle smide en tier på Man C?
I morgen er der tre kampe fra Superligaen. Det mest interessante er opgøret mellem Brøndby og FCK, men opgøret mellem Randers og FCM kan også udvikle sig til en spændende kamp.
Kommentarer
Dagens fodbold 26-9 — Ingen kommentarer
HTML tags allowed in your comment: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>