Dagens fodbold 25-11
Dagens fodbold kigger på en af de kampe der spilles i Champions League. Det mest interessante opgør er efter min mening, kampen mellem Juventus og Man C. Det er et opgør fra Gruppe D. Den føres af Man C med 9 point. Nummer to er Juventus med 8 point. Nummer tre er Sevilla med 3 point, og sidst er Galdbach. De to første pladser bliver der sikkert ikke ændret på, mens 3. pladsen er åben.
Efter en noget træg start, er Juventus nu på 6. pladsen med 21 point, ni point efter Interpå 1. pladsen, så det er ikke nogen umulig opgave at genvinde mesterskabet, men der skal spilles koncentreret, hvilket det kneb meget med i starten af sæsonen. Deres score er 17-11 efter 13 runder, og det er ikke imponerende. det mest scorende hold er Roma med 29-15. Der bliver ikke scoret mange mål i Serie A. Snittet pr kamp er 2,47, hvilket ikke er noget at skrive hjem om. På hjemmebane er Juventus rimelige, og har kun tabt en kamp i Serie A, og det var i første runde, hvor Juventus noget overraskende tabte med 1-0 til Udinese. I Champions League er det blevet til 4 point hjemme, og en score på 2-0. De vandt over Sevilla med 2-0, og måtte nøjes med 0-0 mod Gladbach. Hernanes er ude med karantæne, da han har været for slem. Juventus har også en del skader. Caceres, Khedira og Asamoah er alle tvivlsomme. De ville ellers pynte på mange mandskaber. Juventus får det sikkert svært mod Man C, men de er ikke på toppen. Man C blev i weekenden pryglet af Liverpool hjemme med 4-1. Man C kan spille helt så flot fodbold, hvis de ellers gider. De ligger nummer tre med 26 point, 2 point efter overraskelsen fra Leicester. Man C har en særdeles stærk trup. De kunne sikkert spille med to mandskaber i PL. På udebane i Champions League er Man C ret så gode med 2 sejre i to kampe, men det var over Gladbach og ikke mindst Sevilla, hvor det blev til en 3-1 sejr – ganske flot. Man C har en del skader. Til kampen er Kompagny, Wilfried og Silva tvivlsomme. Man C har styrken til at baske Juventus, hvis de rammer dagen, og hvis de er kommet sig over nederlaget til Liverpool. Der er gode odds på kampen. bedste på Juventus er 2,30, uafgjort 3,40, mens bedste på Man C er 3,50. Så måske en tier på Man C. Kampen kan du se på 3 Sport 2 fra kl. 20:45.
Gider du ikke se den, så kan du på 3+ fra 20:45 se kampen mellem Man U og PSV Eindhoven. Her er Man U store favoritter, men Gruppe B er meget jævnbyrdig, så her kan alt ske.
Hvis du ikke er træt af Zlatan & Co, så spiller de ude mod Malmø. Den kamp kan du se på 3 Sport 1 også fra 20:45. Det er en kamp fra Gruppe A. der føres af Real Madrid foran PSG. Malmø kan hente en 3. plads, men det ser ikke nemt ud med tre point og en score på 1-7.
Kl. 18 kan du på 3 Sport 1 se opgøret mellem CSKA Moskva og Wolfburg. Måske er Bendtner med i truppen. Det er også et opgør fra Gruppe B.
I morgen er der kampe fra Europa League, hvor FCM skal i ilden, og måske igen have klø.