Dagens fodbold 24-9
Dagens fodbold kigger overfladisk på to pokalkampe. Onsdag blev der spillet i den danske pokal, og her var der ikke den store tvivl, om hvem der skulle gå videre. Brøndby vandt en knusende sejr over Holbæk, og det er sikkert vigtigt for deres selvtillid, men den sportslige værdi er begrænset. Det lavere rangerende hold får chancen for at møde en flok rimelig gode spillere, og publikum ser spillere fra Superligaen, som de sikkert ikke ser ret tit. Dagens kampe er mellem Lyngby og Esbjerg, som sikkert er den mest interessante, og Næstved og FCM, her kunne der måske komme en overraskelse, for jeg har ikke den store fidus til FCM træner Thorup, og hans taktiske dispositioner.
Vi begynder med at spise pølser i Lyngby, for de er mega gode. Her er Esbjerg på besøg. Lyngby fører lige nu 1. division med 18 point og en score på18-13, og er det mest scorende hold i 1. division. Esbjerg er nummer 10 i Superligaen med 9 point og en score på 10-15, hvilket ikke er imponerende. Jeg er sikker på, at der kommer spænding i dette opgør, for Esbjerg er svage i denne sæson, og så er de uden træner til at stille et slagkraftigt hold. Esbjerg plejer at have et godt tag på Lyngby, men den går ikke denne gang, for Lyngby har en stærkere trup end Esbjerg. Bedste odds på Lyngby er 3,10, uafgjort 3,40, mens bedste på 2,45. Her skal der satses en tier på Lyngby. Kampen kan du se på 3 Sport 1 fra kl. 18:15.
Dagens anden pokalkamp kan du se på 3 Sport 1 fra 20:45. Den er mellem Næstved og FCM. Her burde der ikke kunne komme spænding, for Næstved er nummer ti i 1. division med 7 point og en score på 7-13. det skal nævnes at de er oprykkere, og lige skal op i tempo. FCM er oppe i et moderat tempo, men de spiller ikke ret godt. Det er som om, de spiller med håndbremsen trukket. Træner Thorup har endnu ikke fundet den rette opstilling, og jeg tvivler på at han nogensinde finder den. FCM vil have et hold, der kan begå sig internationalt, hvis den drøm skal gå i opfyldelse, skal der en international træner til, og ikke en træner uden den store erfaring. Nok om det. det ville være noget af en sensation, hvis Næstved bare går i overtid, men den tror jeg ikke på, men bolden er rund, og banerne lidt våde, så alt kan ske. Bedste odds på Næstved er 9,65, uafgjort 5,30, og 1,35 på FCM. Det er altså fristende at satse en tier på Næstved, men det er sikkert spild af penge.
I morgen er der to kampe fra Superligaen, hvilket er en skidt ide, for der kommer sikkert ikke mange tilskuere – der er jo vild med dans 😉
Kommentarer
Dagens fodbold 24-9 — Ingen kommentarer
HTML tags allowed in your comment: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>