Dagens fodbold 24-4
Dagens fodbold kigger på opgøret fra Superligaen, og det er mellem bundholdene Esbjerg og OB. Det var nok ikke lige de to hold jeg havde regnet med skulle kæmpe om at undgå nedrykning. Måske OB, men ikke Esbjerg. Lad nu håbe på en god fodboldkamp, men jeg tvivler, da Ove P ikke er meget for at spille fodbold – han skulle skamme sig. Jeg gider ikke betale entre for at se på en gang norsk fjeldabe fodbold.
At Esbjerg er bundhold er selvforskyldt. De har solgt ud af de bedste spillere, og det er derfor logisk at de ikke kan være med i toppen af Superligaen. Træner Niels kan jo ikke spille et nyt slagkraftigt hold sammen på kort tid, den slags tager tid. I dagens kamp er Esbjerg uden Knudsen og Friberg, der begge er i skammekrogen. Ellers stiller de i stærkeste opstilling. Esbjerg ligger på 10. pladsen med 28 point, og en sejr ville lune godt, og sende FCV nærmere 1. division. Jeg tror ikke på at FCV overlever i Superligaen – de er kommet for sent i gang, men det er fint for spændingen, at de er kommet lidt i gang. På hjemmebane er Esbjerg er ikke de bedste med 16 point for 13 kampe og en score på 16-13. De har spillet 7 kampe uafgjort på hjemmebane, og det er ikke godt nok. Hjemmepublikum vil se sejre. Formen i de sidste 6 kampe er heller ikke ret god med 1 sejr, 2 uafgjorte, 3 nederlag og en score på 6-10. OB bør kunne vinde over OB, der ikke er skræmmende. I deres sidste kamp blev det til 0-0 mod Randers i noget af en langgaber, der ikke var Superligaen værdig.
OB gjorde det nu ikke meget bedre i deres 0-0 kamp hjemme mod SønderjyskE. OB har nogle gode offensivspillere, men de kommer sikkert ikke på banen, for den slags bryder Ove P sig ikke om. Man skulle tro at han slet ikke bryder sig om fodbold. OB ligger nummer 9 med 29 point, og de er slet ikke fri af nedrykningen endnu. Et par sejre på kontoen, og de kan tage den lidt med ro. På udebane er OB ikke ret gode med 13 point, og en score på 13-23. Formen i de sidste seks kampe er ikke imponerende med 2 sejre, 1 uafgjort, 3 nederlag og en score på 5-8. fem mål i seks kampe er ikke godt nok, men sikkert mange mål for Ove P. Zohore er tilbage efter sin skade, mens Skulason er i karantæne, da han har været fræk. OB får det sikkert atter svært, og vil leve på omstillinger – håber de taber.
Esbjerg har vundet sæsonens to første opgør med to gange 2-0, og bør kunne gentage successen. Bedste odds på Esbjerg er 2,02, uafgjort 3,40, og 4,00 på OB. Gode odds. Jeg har mest fidus til esbjerg, men kampen kan nemt ende uden vinder, eksempelvis 0-0.
Kampen kan du se på 3 Sport et fra kl. 18:30.
I morgen byder dagens fodbold på endnu en kamp fra den bedste danske række, og en fra den spanske liga.
Kommentarer
Dagens fodbold 24-4 — Ingen kommentarer
HTML tags allowed in your comment: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>