Dagens fodbold 23-8
Dagens fodbold kigger lidt på de fire kampe der spilles i Superligaen, og atter er det ikke de mest ophidsende opgør der spilles. Der spilles også kampe i de store europæiske ligaer, men her er der nu heller ikke nogle vildt interessante kampe.
Dagens fodbold begynder med kampen mellem Randers og Viborg. Randers har atter været noget svingende, men fik en sejr på udebane på 3-2 over OB i sidste runde. I ugens løb har Randers solgt Brock-Madsen til Birmingham, så må vi se om han slår til i det engelske. Nu skal det nævnes at han er solgt til en klub i den næstbedste engelske række, hvor Makienok fik scoret i denne runde. Håber at den lange angriber får succes i det engelske. Det er nok ikke der, han får udviklet sin teknik, men nærmere sin fysik. Randers har andre gode angribere, så det store tab er det ikke. Randers bør kunne besejre et noget tamt Viborg mandskab, som sikkert kommer til at rode rundt i bunden, mens Randers sikkert er med i top fem, hvis ellers træner Colin får sat skik på sit hold. Skader har begge mandskaber ikke mange af, så det kan de ikke bruge som undskyldning, hvis de spiller en dårlig kamp. Viborg fik slemme smæk af Brøndby på hjemmebane, og det med hele 4-0. I den kamp havde Viborg ikke meget at byde på. det er altså ikke nok med en god organisation, der skal også skabes chancer, men det har træner Mølby sikkert glemt alt om. Sidst han havde et hold i Superligaen, blev der heller ikke scoret nok mål til overlevelse. Lige nu er Viborg det mindst scorende hold med 3 mål i 5 kampe, og det er for dårligt. Der skal satses mere på offensiven, for ellers er det retur til 1. division. Jeg har ikke den store tiltro til Viborg, som med lidt held, måske kan rejse hjem med det ene point. Bedste odds på Randers er 1,60, uafgjort 4,00, mens bedste på Viborg er 7,00. kampen kan du se på Eurosport fra 13:30.
På Canal9 kan du fra kl. 16 se opgøret mellem Brøndby og SønderjyskE. Brøndby var en tur i Grækenland, og det blev til en græsk tragedie, da de blev sendt hjem med et 5-0 nederlag. Flovt at dansk fodbold ikke kan gøre det bedre, og utroligt at træner Frank ikke er fyret endnu, for så dårlig er truppen heller ikke, men det er måske de forkerte spillere der er købt til truppen, og de forkerte der er i kamp, men det burde han vide bedre end jeg. Han er helt sikkert fortid, hvis ikke det bliver til 3 point i dagens kamp, hvilket ikke bliver helt så enkelt. Brøndby har ikke mange skader, men det han SønderjyskE, men det er ikke noget nyt. De skulle måske kigge på deres træning, og ikke mindst spillestil. De er det mest scorende hold i Superligaen, hvilket er noget af en overraskelse. I sidste sæson fik de scoret 35 mål, mens de allerede nu er oppe på 11, og det efter 5 runder. Ikke nok med det, så ligger de nummer 2, men det skal nok ændre sig. Sønderjyderne får det mere end svært i Brøndby, men de har en 3-0 sejr med i bagagen fra sidste runde, og den kan måske give vinger. I sidste sæson vandt BIF alle tre kampe i ligaen, uden det lykkedes SønderjyskE at score. Brøndby skal kunne vinde kampen. bedste odds på BIF er 2,00, uafgjort 3,60, mens bedste på SønderjyskE er 4,60.
Dagens tredje kamp vises på 3+ kl. 18, og den er mellem FCK og AGF. Den burde FCK kunne vinde uden det store besvær, men de skal passe på AGF, som har spillet godt i sæsonens start. FCK fik 0-0 ude mod FCM, mens AGF tabte noget ufirtjent med 3-2 til AaB. AGF burde have taget mindst det ene point. FCK gjorde det hæderligt mod FCM, og det var ok med det ene point. Amertey har været slem, og er ude med karantæne. I det hele taget er det nok snart slut med ham i FCK, da nogle store klubber er parate med store bud på den dygtige spiller. Verbic er ude med en lyskenskade i nogle uger, men det kan sikkert blive længere, da lyskenskader er drilske, og kan tage laaang tid at komme over. AGF har ikke mange skader, og det er jo godt for dem. Jeg håber på en seværdig kamp, med godt angrebsfodbold, og masser af chancer. FCK er store favoritter, men der kunne nemt komme en overraskelse her. Bedste odds på FCK er 1,45, uafgjort 4,40, mens bedst på AGF er 7,50. Her skal der satses en tier på AGF.
Dagens sidste kamp er mellem Esbjerg og FCM. Den kan du se på 3 Sport 1 fra kl. 20:30. Esbjerg fik endelig en sejr i sidste runde, hvor de besejrede FCN ude med 2-1, men nu er FCN ikke den mest skræmmende modstander, men en sejr er en sejr, og det var der brug for i Esbjerg. FCM spillede 0-0 hjemme mod FCK, og fik et flot resultat med hjem fra England, hvor de spillede 1-1 mod Southampton fra Premier League. Esbjerg har lidt skader, og det er atter Lyng der er tvivlsom til kampen, og ventes først klar om et par uger, mens Ryan Laursen er tilbage i træning. Esbjerg ligger i bunden, mens FCM fører Superligaen. de er ubesejrede, og har en score på 7-1, hvilket ikke er godkendt. De skal score flere mål, men spiller ofte med håndbremsen trukket. Det skal de se at holde op med, men de skal først lige have en dygtigere træner, men det kommer sikkert på et tidspunkt. Esbjerg skal sikkert også have en anden træner, men det bliver sikkert en discount udgave fra de lavere rækker, da alt handler om penge i Esbjerg, og ikke sportslig succes. FCM er favoritter, men det kan man ikke se på odds. Bedste på Esbjerg er 2,90, uafgjort 3,40, mens bedste på FCM er 2,70. Her skal der satses en tyver på FCM, for det er gode odds.
Lad os nu håbe på gode kampe med masser af mål, og fejende flot angrebsspil. I næste uge er der returkampe fra kvalen til de europæiske turneringer. Mandag er der storkamp fra den bedste engelske række, og det er kampen mellem Arsenal og Liverpool, så glæd dig.
Kommentarer
Dagens fodbold 23-8 — Ingen kommentarer
HTML tags allowed in your comment: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>