Dagens fodbold 22-4
Dagens fodbold kigger nærmere på de to kvartfinaler fra Champions League.
Dagens fodbold begynder i Madrid, hvor Real har besøg af de evige rivaler fra Atletico Madrid. Den første kamp endte 0-0. Det var Real det havde mest at byde på. Jeg håber at Real Madrid går videre, for de spiller en fodbold jeg kan lide. Atletico er alt for destruktive, og spiller alt for hårdt. Der skal skrides ind over for de hårdt spillende hold, men det er som om at dommerne tillader hårdere og hårdere spil. Det dræber den smukke fodbold på sigt. I det sidste opgør havde real 8 skud der ramte målet, mens Atletico havde 2. Real havde 4 ved siden af, mens Atletico havde 3. Atletico vil ikke ret meget, og det er trist. I weekenden vandt begge mandskaber deres kampe, men for Real blev det en dyr sejr på 3-1 over Malaga, da Modric blev skadet. Han er en fremragende spiller, og har stor betydning for Real. Udover ham er Bale og Benzema ude med skader. Marcelo har været slem, og er ude med karantæne. Hos Atletico er Mandzukic tvivlsom, mens Mario Suarez er sat i skammekrogen med karantæne. I den spanske liga er Atletico ubesejrede i de sidste 6 kampe, mens Real har tabt en. Real bør kunne vinde kampen, men de har haft en del bøvl med Atletico, og har ikke besejret dem siden sidste års ChL finale. Noget målorgie bliver det sikkert ikke. Real er klare favoritter. I de sidste ti indbyrdes opgør har Real vundet to, 4 er endt uden vinder, mens Atletico har vundet 4. Bedste odds på Real er 1,87, uafgjort 3,70, og 4,60 på Atletico. Jeg vil satse på uafgjort eller Atletico. Real er meget svingende, men burde kunne sætte sig op til en ChL kvartfinale. Kampen kan du se på 3+ fra 20:45.
Den anden kvartfinale kan du se på 3 Sport 1 fra 20:45. Det er opgøret mellem Monaco og Juventus, den første kamp endte 1-0 til Juventus. Den kamp er også meget åben. Heller ikke her skal vi regne med det helt store målorgie. I det hele taget er jeg overrasket over at Monaco er kommet så langt. Begge de franske hold slog engelske mandskaber ud af turneringen. Det viser at på trods at de mange penge i engelsk fodbold, så er kvaliteten ikke på højde med holdene fra fastlandet. De der spiller i den engelske liga, er vildt overvurderede. Monaco har ikke de vilde stjerner, men har et ungt hold krydret med nogle gamle spillere med rutine og klasse. Om det er nok til at besejre Juventus, tvivler jeg meget på, da Juventus sikkert ikke vil ret meget. På hjemmebane er Monaco kun blevet slået to gange i den franske liga, men har spillet 9 uafgjort, vundet 6 og scoren er på 17-9. Det er ikke en imponerende score. At der kun bliver scoret ni mål mod dem i 17 kampe er flot, men kun at score 17 mål er elendigt, og fortæller om et defensivt koncept. Monaco skal frem og skabe kampen. Spørgsmålet er om de kan det? Juventus har 5 skader på holdet, bl.a. Pogba der har en forstrækning, men de klarer sig sikkert uden ham. Juventus vandt over nummer to Lazio i weekenden, og nu er mesterskabet ved at være sikret. Det ville være rart med lidt europæisk succes til italiensk fodbold, for det har der ikke været meget af gennem de sidste år. Juventus bør kunne spille sig videre til semifinalen. De kan jo nøjes med 0-0. hvilket de sikkert vi prøve at spille på, men det er et farligt resultat at satse på. Bedste odds på Monaco er 3,40, uafgjort 3,25, og 2,40 på Juventus. Ganske pæne odds, men en svær kamp at spille på.
I morgen er der kvartfinaler fra Europa League, hvor der også er lidt spænding i de fleste kampe.
Kommentarer
Dagens fodbold 22-4 — Ingen kommentarer
HTML tags allowed in your comment: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>