Dagens fodbold 21-10
Dagens fodbold kigger lidt på to af de kampe der spilles i Champions League. Specielt opgøret mellem PSG og Real Madrid bør kunne blive ret så interessant, bare der ikke går taktik i kampen. Opgøret mellem Man C og Sevilla, bør også kunne blive ret så spændende.
Dagens fodbold begynder i Paris, hvos PSG har besøg af Real Madrid. Det går godt for begge klubber, der er ubesejrede i deres ligaer, og ligger nummer 1. Jeg er nu sikker på, at den spanske liga liger er et nummer stærkere ende den franske, men franskmændene er ved at komme godt efter det, og deres liga er ved at udvikle sig. Det er en kamp fra Gruppe A. den føres af Real Madrid med seks point. Det samme har PSG på anden pladsen. Nummer tre er Malmø. Fire er Donetsk begge uden point. PSG har ikke mange skader, men det har Real Madrid. De må undvære spillere som Bale, Pepe, Benzema og Rodgriguez, plus et par stykker mere. Real Madrid har dog en bred trup, men og den er stærk nok til at baske franskmændene, får vi at se. Kampen vises på 3+ fra 20:45. Bedste odds på PSG er 2,40. Uafgjort 3,50, men bedste på Real Madrid er 3,10. Måske skulle man satse en tier på Real Madrid.
Hvis du, af uforklarlige årsager ikke gider se PSG kampen, så kan du se 3 Sport 2 20:45 se kampen mellem Man C og Sevilla. Det er et opgør mellem to stærke ligaer. Man C er nummer et i Premier League, og har fået en rimelig start. Sevilla er ved at komme i gang efter en forfærdelig start på sæsonen. Sevilla er nummer 13 i La Liga med sølle 9 point, og en elendig score på 8-12. De vandt dog fornyligt over Barcelona, så der er fremskridt at spore. Kampen er fra gruppe D, hvor der er spænding. Den føres af Juventus med 6 point, foran Sevilla med tre. Det samme har Man C på 3. pladsen, mens Gladbach er sidst uden point, men det skal de nu nok få. Det er noget af en gruppe, hvor alle kan ende med Sorteper, men det ser godt ud for Juventus. Man C har som sædvanligt en masse skader, deriblandt Silva og Aguero, mens Sevilla ikke har helt så mange. Man C skal have point på hjemmebane, efter de tabte deres først hjemmekamp til Juventus, men om de får det, er en anden sag. Bedste odds på Man C er 1,67 og 5,60 på Sevilla. Jeg tror ikke dette opgør ender uden vinder.
Den dårligste kamp, som du har mulighed for at se, er kampen mellem CSKA Moskva og Man U. Den kan du se på 3 Sport 1 fra 20:45, men den gider jeg ikke kommentere på, da der er så meget andet guf at kigge på.
I morgen er der kampe fra Europa League, hvor du kan se FCM mod Napoli.