Dagens fodbold 19-9
Dagens fodbold kigger lidt på to kampe. Der er ellers nok at kigge på. Bold.dk er begyndt at sende kampe fra den italienske og spanske liga. Jeg har udvalgt et lokalopgør fra England, og en fra Superligaen.
Dagens fodbold begynder i London, hvor Chelsea har besøg af Arsenal. Mourinho og Wenger er just ikke på julekort. Lad os se, om de kan hilse på hinanden uden at komme i slagsmål. Chelsea har ikke fået den bedste start på sæsonen. Efter 5 kampe ligger de nummer 17 med 4 point og en score på 7-12. Chelsea har den svageste defensiv i Premier League, hvilket kommer bag på mig, specielt når de har Mourinho som træner. De fik dog tanket lidt selvtillid, da de hjemme vandt over Tel Aviv i Champions League med hele 4-0. Chelsea har lidt skader. Oscar, Pedro, Willian og Falcao er tvivlsomme, mens Courtois er ude et par måneder med en knæskade. Det er måske derfor, at defensiven er så dårlig, for han er en god målmand. Chelsea burde have en solid trup, så et par skader ikke betyder det helt store. Problemet er nok på bænken, hvor den kontroversielle Mourinho har opført sig mere end normalt tåbeligt. Han skulle hellere se at bakke sit hold bedre op. Mon han er ved at være fortid i Chelsea? Det er gået noget bedre for Arsenal, der ligger nummer 4 med 10 point, og en score på 5-3, hvilket ikke er godkendt. At der kun er gået tre mål ind er meget flot, men det er elendigt kun at score 5 mål i fem kampe. indtil videre er der ikke score ret mange mål i Premier League. Der er kun et snit på 2,46 pr kamp, og det er ikke noget at skrive hjem om. Arsenal var ude at spille Champions League. De tabte med 2-1 ude til Zagreb, hvor de fik en spiller udvist, men de burde kunne vinde alligevel eller er de engelske overvurderet? Eller er det måden de spiller på? i sidste sæson vandt Chelsea et af de indbyrdes opgør, mens den anden kamp endt 0-0. Vi skal nok ikke regne med et målorgie. Bedste odds på Chelsea er 2,45, uafgjort 3,50, mens bedste på Arsenal er 3,10. Jeg tror på uafgjort eller en Arsenal sejr. Kampen kan du se på 3+/6eren fra 13:45
På 3 Sport 1 kan du fra kl. 16 se opgøret mellem OB og Viborg. I sidste runde tabte begge mandskaber. OB med hele 4-2 i Esbjerg, mens Viborg tabte med 1-0 hjemme til FCN. OB ligger nummer 8 med 10 point og en score på 13-16. OB har Superligaens værste defensiv. Viborg ligger nummer 11 med 8 point og en score på 5-11, hvilket heller ikke er ret godt. Træner Mølby ved ikke det store om offensivt spil, hvilket han har bevist før – utroligt at Viborg ansatte ham, men han er sikkert billig. Festersen er ude med en skade, synd for OB, for han har gjort det godt. Egeris er ude for Viborg. OB bør kunne vinde kampen, men nemt bliver det ikke, da Viborg sikkert spiller ud fra en solid defensiv. Bedste odds på OB er 2,25, uafgjort 3,40, mens bedste på Viborg er 3,60. Ganske pæne odds, så måske en tier på……
I morgen er der masser af fodbold fra Superligaen og de store europæiske ligaer.
Kommentarer
Dagens fodbold 19-9 — Ingen kommentarer
HTML tags allowed in your comment: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>