Dagens fodbold 18-4
Dagens fodbold kigger på nogle af de mange gode kampe der kommer i dag. Jeg kigger nærmere på en fra Superligaen, en fra den spanske liga, en fra Premier League og en fra Serie A. Der vat faktisk flere jeg kunne kigge på, men de valgte burde være de bedste. Lige bortset fra kampen fra Superligaen, som nok ikke bliver alt for god, men vi kan da håbe.
Dagens fodbold begynder i Slagelse, hvor FCV hat besøg af de forsvarende mestre fra AaB. FCV har gjort det nogenlunde på det sidste, og burde kunne få en sejr på kontoen, da det er et svækket AaB mandskab de møder. FCV vandt i midt ugen med 2-0 over Esbjerg i pokalen. I deres sidste kamp i ligaen blev det til 1-1 ude mod Randers, så der kommer point på kontoen, men det er en vanskelig mission FCV er ude i. de ligger nummer 11 med 19 point og en score på 21-41. Når man ikke scorer nok mål, så rykker man ned. Jeg håber de får lidt gang i deres nye græker, men han skal bruge mange forsøg, og virker meget rusten. FCV har 8 point op til Esbjerg og ni point til OB. Der er ni kampe tilbage i sæsonen, så det skal snart til at være. Hjemme er FCV dårlige med 3 sejre, 3 uafgjorte, 5 nederlag og en score på 12-14, hvilket ikke er noget at prale af. i de sidste 6 kampe er det blevet til 1 sejr, 1 uafgjort, 4 nederlag og en score på 4-8, fyyy. FCV har en gylden chanc e for at vinde over AaB, da de må undvære Würtz, Dalsgaard og Enevoldsen, der alle har været slemme, og derfor er ude med karantæne. AaB har været for svingende her i foråret. De har ikke fundet spillet, hvilket de også famlede efter i efteråret. AaB ligger nummer 7 med 32 point, og skal snart til at hente lidt point, for ellers bliver de sovset ind i nedrykningskampen. På udebane er AaB ikke ret gode med kun 11 point i 11 kampe, og en score på 10-12. De er heller ikke glade for at score mål, men det er der ikke mange hold der er i Superligaen. AaB er just ikke det mest formstærke hold med 2 sejre, 1 uafgjort, 3 nederlag og en score på 8-10. Det er ikke sådan man vinder medaljer. Jeg tror på en lige kamp, hvor FCV godt kan gå hen og overraske. Bedste odds på FCV er 3,00, uafgjort 3,45, og 2,40 på AaB. Ganske fine odds, så måske en tier på FCV. Bemærk at kampen spilles kl. 15, og du kan se den på 3 Sport 1.
Dagens fodbold tager videre til Barcelona, hvor Valencia er på besøg. Barcelona har spillet sig op på en førsteplads, efter en noget svingende start på sæsonen. De ligger nummer et med 75 point – 2 point foran de evige rivaler fra Real Madrid. Mesterskabet er absolut ikke sikret endnu, da de bl.a. skal møde Atletico Madrid i næstsidste kamp. I sidste runde måtte Barca nøjes med 2-2 ude mod Sevilla, men de er det eneste hjemmehold der er ubesejrede på hjemmebane i den spanske liga. Barca er også gode hjemme, hvor det er blevet til 13 sejre, 2 nederlag og en score på 52-9. Barca er det 4. bedste hjemmehold. Begge hold er ubesejrede i de sidste 6 kampe. Barca skal vinde kampen, hvis de vil være mestre igen. de har ganske enkelt ikke råd til at miste flere point, da Real Madrid er lige i hælene på dem. Real har dog Sevilla ude, og Valencia hjemme, men de vinder sikkert begge kampe, for nu er det alvor. Valencia ligger nummer 4 med 65 point, 3 point foran Sevilla, og et point efter Atletico Madrid på 3. pladsen. De vil gerne beholde 4. pladsen, da den giver kval kampe til Champions League. På udebane er Valoencia rimelige med 6 sejre, 6 uafgjorte, 3 nederlag og en score på 22-15, hvilket ikke er imponerende. I sidste runde vandt Valencia lokalopgøret mod Levante med 3-0. Jeg tror ikke på en Valencia sejr, men måske kan de nappe det ene point. Bedste odds på Barcelona er 1,22, uafgjort 7,00, og 15,00 på Valencia. Kampen kan du se på Canal 9 fra kl. 16.
Så er det videre til London, hvor Chelsea har Man U på besøg. Chelsea ligger nummer et med 73 point, 7 point foran Arsenal, men Chelsea har spillet 31 kampe, mens de øvrige tophold har spillet 32 kampe. der er syv runder tilbage for Chelsea. Deres slutprogram er ikke det letteste. De skal bl.a. møde Liverpool, og ikke mindst formstærke Arsenal. Chelsea er nu også rimelig formstærke, med 4 sejre, 2 uafgjorte og en score på 9-5. Hjemme er Chelsea stadig ubesejrede, om de er det efter dagens kamp, tja det får vi at se. Chelsea får masser af bøvl med Man U, og jeg tror ikke på en sejr. Med lidt held måske uafgjort. for Man U er stærke i øjeblikket. Man U ligger nummer 3 med 65 point, og er særdeles formstærke med 6 sejre i de sidste 6 kampe og en score på 15-4, tag den Chelsea. På udebane er der plads til forbedring, da det kun er blevet til 5 sejre, 7 uafgjorte, 3 nederlag og en score på 19-17. For mange uafgjorte, men det er trods alt bedre end nederlag. Begge hold har lidt skader. Diego Costa er tvivlsom, og det samme er van Persie. Evans er stadig ude med karantæne. Bedste odds på Chelsea er 2,07, uafgjort 3,50, og Man U 4,00. Begge hold vandt sidste rundes kamp. Sæsonens første opgør endte 1-1, og det kunne den også nemt gøre denne gang eller en Man U sejr. I de sidste 10 indbyrdes opgør, har Chelsea vundet 4, uafgjort 4, mens Man U har vundet 2. Det bliver sikkert ikke det mest målrige opgør, men et taktisk skakspil mellem to dygtige trænere. Kampen kan du se på 3+ fra kl. 18:30.
Vi slutter i Serie A, hvor de3r er topopgør mellem nummer et Juventus og nummer to Lazio. Juventus ligger suverænt nummer et med 70 point, og meget skal gå galt, hvis de ikke atter bliver mestre. De er 12 point foran Lazio, der har 58 point. I sidste runde tabte Juventus noget overraskende ude med 1-0 mod bundproppen Parma, mens Lazio vandt med 4-0 hjemme over Empoli. Hjemme er Juventus ubesejrede med en score på 36-7, mens Lazio er det 3. bedste udehold med en score på 25-15, hvilket gør dem til det meste scorende udehold i Serie A. Juventus har hentet 13 point i de sidste 6 kampe, mens Lazio har hentet 18 med en score på 18-1, hvilket er mere end godkendt. Sæsonens første opgør endte med en Juventus sejr på 3-0. Juventus har normalt er godt tag på Lazio, og er favoritter. Bedste odds på dem er 1,95, uafgjort 3,50, og 4,40 på Lazio. Gode odds, så her skal satses en tier, men på hvem? Lazio kunne måske gå hen og overraske. Se kampen på Canal 8 fra 20:45.
Der er danskeropgør fra den franske liga. Det er kampen mellem Guingamp og Evian. Her er hjemmeholdet favoritter. Gider ikke skrive meget om fransk fodbold, da de kampe for det meste er kedelige. Hvis du ikke har andet at tage dig til, så se kampen på 3 Sport 2 fra kl. 20.
Der er knap så mange gode kampe i morgen, men lidt er der da, bl.a. kampen mellem Inter og AC Milan. Der er også kampe fra den danske Superliga.
Kommentarer
Dagens fodbold 18-4 — Ingen kommentarer
HTML tags allowed in your comment: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>