Dagens fodbold 17-5
Dagens fodbold kigger på hele fem kampe. tre fra den danske Superliga, en fra Premier League og en fra den bedste spanske række.
Dagens fodbold begynder i Hobro, hvor de lokale helte, kan være med til endeligt at sende FCV ned i 1. division. Jeg ville ønske at det var Hobro der skulle rykke ned, for dem er jeg ikke så glade for, men de ryger sikkert i næste sæson. Jeg gider bare ikke se på bangebuksfodbold – det er ikke fremtiden. Hobro har desværre klaret sig mere end godt. De ligger nummer 6 med 39 point, og kan med en sejr, måske kæmpe sig ind i top 4, der jo giver kval kampe til Europa League. På hjemmebane er Hobro rimelige med 23 point for 14 kampe. Formen i de sidste 6 kampe er ok med to sejre, 3 uafgjorte, et nederlag og en score på 8-10. Flere mål – tak. Hobro bør kunne vinde kampen, da de møder et træt FCV mandskab. Damborg og Antipas er tvivlsomme til kampen. FCV ligger nummer 11 med 25 point, og har 6 point op til Esbjerg på 10 pladsen. Der er kun fem kampe tilbage, så det ser mere end svært ud for dem. Jeg fatter ikke, at de ikke stillede med et talenthold i pokalen, da det trods alt er vigtigere at overleve i Superligaen. På udebane er FCV det dårligste hold i Superligaen med 7 point og en score på 9-31. Det er ikke så underligt at de er på vej ned i 1. division. FCV har klaret sig rimeligt i de sidste 6 kampe med 3 sejre, 1 uafgjort, 2 nederlag og en score på 7-9, hvilket heller ikke er imponerende. FCV får det mere ned svært i Hobro, og skal være heldige, hvis de vil have point med hjem. Bedste odds på Hobro er 2,45, uafgjort 3,40 og bedste på FCV er 3,00. Se kampen på Canal 8 fra kl. 14.
Dagens fodbold tager videre til Silkeborg, som møde Brøndby. Silkeborg er sidst, hvilket er lidt synd, for de har prøvet at spille fodbold, indtil træner Kim blev ansat. Silkeborg er noget handicappet, da de har Daniel A. og Flinta ude med karantæne, mens fætter Agger er tvivlsom med en skade. Der er ikke meget mere at sige om Silkeborg – de rykkede op, men ville ikke hoste op med de penge, der skal betales for en bedre trup. De hentede kun fætter Agger, og det var ikke nok. Silkeborg taber også denne hjemmekamp, og vinder sikkert ikke hjemme i denne sæson. Brøndby kæmper hårdt om at beholde 3. pladsen, men der er andre der også gerne vil have bronze, men mon ikke medaljerne ender i Brøndby. De ligger nummer tre med 45 point – et point foran Randers. Brøndby er blevet bedre på udebane, men ikke gode nok. de har kun hentet 14 point. Og scoren er på 11-17, hvilket er elendigt. De kan helt sikkert forbedre denne mod Silkeborg. Formen i de sidste seks kampe er rimelig med 11 point og en score på 8-2. De står godt i defensiven, men scorer ikke nok mål, men det er der ingen af holdene der før i Superligaen. Brøndby er favoritter, og vinder helt sikkert kampen. Bedste odds på Silkeborg er 6,30, uafgjort 4,00 og bedste på BIF er 1,62. Se kampen på Canal 9 fra kl. 17.
Hvis du ikke gider at se en kedelig kampe fra Superligaen, kan du hoppe over på 3 Sport 2, hvor du fra kl. 17 kan se opgøret mellem Man U og Arsenal. Det er en direkte duel om 3. pladsen, der giver adgang til Champioms League. Man U ligger nummer 4 med 68 point for 36 kampe, mens Arsenal er nummer 3 med 70 point, men det er for 35 kampe. Begge mandskaber er dog garanteret mindst kvalkampe til ChL, da Liverpool tabte deres kamp, og derfor ikke kan hente Man U. på hjemmebane er Man U det næstebedste hold i PL. Arsenal det næstebedste udehold i PL. Man U har hentet 9 point i de sidste 6 kampe – Arsenal 13. Man U vandt i sidste runde ude over Crystal Palace, mens Arsenal tabte hjemme til Swansea. United har været lidt svingende, men det er der ikke noget at sige til, for de engelske hold spiller alt for mange kampe. ikke så underligt at mandskaberne i PL har så mange skader. De må se at give spillerne en god lang juleferie. Man U har vildt mange skadede spillere, mens det efterhånden ser bedre ud for Arsenal. Det bliver sikkert en lige kamp. sæsonens første opgør endte med en sejr på 2-1 til Man U. Bedste odds på Man U er 2,55, uafgjort 3,50, og 2,95 på Arsenal. Den her skal jeg ikke spille på – der er ellers gode odds.
Søndagens sidste kamp i Superligaen er topbraget mellem FCM og FCK, en kamp mange ser frem til. Den bliver sikkert en kedelig og taktisk affære. FCM kan med en sejr nappe mesterskabet. Spillet har dog ikke været imponerende på det sidste – FCM har atter fået gummiben, og trænergeniet Riddersholm virker lidt handlingslammet, og er groet fast i en taktik der gør ham rolig, men ikke holdet. Han skal rette taktikken ind efter de spillere han har til rådighed. FCM ligger stadig nummer et med 64 point – ni foran FCK. FCM er suveræne på hjemmebane, og har endnu ikke mistet point på hjemmebane. FCM kan glæde sig over at Sisto, Olsson Bak og Sviatchenko atter er at finde i truppen. Det gør ikke truppen svagere. Det er blevet til 11 point i de sidste 6 kampe, og en score på 12-9 – ikke helt godt nok. i sidste runde tabte FCM ude til OB med hele 3-1. FCM har truppen til at slå FCK, men deres største handicap er sikkert deres træner, som atter viser svaghedstegn. Jeg håber han tager sig sammen, og henter sejren hjem, men jeg tvivler. FCK har hentet 13 point i de sidste 6 kampe, og opnået en score på 9-4. Flot defensiv – elendig offensiv. De har på det sidste været hårdt ramte af skader. Nu er også Nicolai Jørgensen også på listen, og deltager ikke i kampen. Nu var han ellers ved at komme godt i gang. Trist at den dygtige spiller har så dårlig en fysik. I det hele taget skal FCK til at kigge på deres træningsmetoder, og måske er sundhedssektoren er ikke dygtig nok. FCK er Superligaens bedste udehold med 23 point, men scoren er kun på 13-8. Der skal købes en god angriber. De har hentet Kusk i Holland, og det er lidt trist, at han ikke blev og kæmpede sin chance. Nå, han skal nok komme ud igen. Med alle de skader, tror jeg ikke FCK tager point med hjem. FCM er favoritter med bedste odds 2.05, uafgjort 3,55 og bedste odds på FCK er 3,80. Fine odds så en tier på FCM. Kampen kan du se på 3+ fra kl. 19.
Dagens fodbold slutter i Madrid, hvor der er stormøde mellem Atletico Madrid og Barcelona. Barca kan med en sejr blive mestre, selv med et nederlag kan de hente mesterskabet hjemme mod La Coruna. Det har ikke været den bedste sæson for Atletico, men en 3. plads og 77 point er nu heller ikke dårligt. Baca har 90 point og en score på 107-19, hvilket er ganske pænt, men de har nogle gode angribere. Hjemme er Atletico gode, og har kun tabt en kamp. Ude er Barca de bedste i den spanske liga, og har kun tabt to kampe. Begge hold er ubesejrede i de sidste seks kampe. Atletico må undvære den slemme Tiago, der er ude med karantæne. Hos Barca er Suarez tvivlsom med en forstrækning. Bedste odds på Atletico er 4,80, uafgjort 3,90 og bedste på Barca er 1,76. Kampen kan du se på 6eren fra kl. 19.
Der er midtuge kampe fra Superligaen onsdag og torsdag. Et lidt presset program, men så er der snart ferie.
Kommentarer
Dagens fodbold 17-5 — Ingen kommentarer
HTML tags allowed in your comment: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>