Dagens fodbold 13-10
Dagens fodbold kigger lidt på et par EM kval kampe, men ikke ret meget, for jeg er ved at være noget træt af fodbold. Det er ganske enkelt ved at være for kedeligt. Til forandring giver jeg træner Olsen ret, da den franske landstræner nærmet opfordrede Danmark til at spille mere defensivt. Det er just ikke vejen frem, og ikke et projekt jeg vil støtte. Sponsorerne flygter sikkert også på sigt, hvis fodbold bliver alt for kedeligt. Jeg vil have mål, helst masser af mål. Det er der ikke mange hold der er leveringsdygtige i, heller ikke U21 holdet, øvvvv.
For de spillede nemlig 0-0 mod Wales, og fik et point. Efter min mening, så burde 0-0 kampe give nul point, for når holdene ikke kan eller vil lave mål, så giver det ingen point – så kan de lære det. Jeg så kampen, og det var ikke noget at råbe hurra for. Ikke så underligt at der ikke kommer flere tilskuere. Det kan kun gå fremad for det unge danske hold, for der er masser af talent, hvis træner Niels ellers bruger det på den rigtige måde. Danmark møder Bulgarien, og dem plejer vi at have et godt tag på. I de sidste to opgør har de danske drenge vundet med en samlet score på 10-3. Det må gerne ske igen, for jeg nægter at tro, at de kan undgå at score igen. Bedste odds på Danmark er 1,46, uafgjort 4,30, mens bedste på Bulgarien er 6,50. Det er lige før man får lyst til at satse en tier på uafgjort. Kampen kan du sove til på DR3 fra 18:45.
På 6eren kan du 20:45 se opgøret mellem Holland og Tjekkiet. Her er Holland noget på spanden, da de ligger nummer fire med 13 point. Foran dem er Tyrkiet med 15 point, og de møder Island, der allerede er kvalificeret sammen med Tjekkiet. Tyrkiet må ikke få point mod Island, for ellers er det farvel til de hollandske EM drømme, så en sejr skal i hus. Holland er favoritter med bedste odds 1,48, uafgjort 4,75, mens bedste på Tjekkiet er 8,00. Hmmm, måske en tier på Tjekkiet?
På Canal 9 kan du også 20:45 se kampen mellem Italien og Norge. Italien er kvalificeret med 21 point og uvesejrede, mens Norge ligger nummer 2 med 19 point. Nummer tre er Kroatien med 17 point – de møder Malta, så Norge skal have point mod italienerne. Det er der gode chancer for, da værterne ikke stiller i stærkeste opstilling. Den første kamp endte med en 2-0 sejr til Italien. Bedste odds på Italien er 1,91, uafgjort 3,50, og 4,75 på Norge. Ikke en kamp jeg skal spille på, men mon ikke det bliver en hjemmesejr, så Danmark kan trække Norge i de to EM kval kampe?
I morgen er der mere bold, men det er fra 1. division, og det gider jeg for det meste ikke se.
Kommentarer
Dagens fodbold 13-10 — Ingen kommentarer
HTML tags allowed in your comment: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>