Belgisk skydetelt
Belgien vs USA
Der var belgisk skydetelt mod USA, men Tim Howard stod en fantastisk kamp for USA, og forhindrede et stort nederlag.
1. halvleg
Kampen startede i et højt tempo. Begge mandskaber ville gerne frem på banen. Amerikanerne spillede godt med, og var hele tiden farlige. I de første 20 minutter blev det ikke til de helt store chancer.
I det 23. minut havde belgierne en kæmpe chance på en omstilling, men den blev afsluttet svagt. Efter denne mega chance var det som om at belgierne overtog mere af spillet, og det lugtede lidt af mål.
Spillets tempo og kvalitet dalede, som halvlegen skred frem. Målchancer var der ikke mange af i anden halvdel af halvlegen. Øv – for kampen begyndte ellers så godt. Belgierne virkede lidt mere farlige, så mon ikke de får scoret, for jeg gider ikke forlænget spilletid.
2. halvleg
Belgierne begyndte 2. halvleg med et godt pres, hvilket ellers ikke er deres livret. De vil hellere spille på omstillinger.
Det blev til en del chancer i det 1. kvarter til belgierne. Origi havde et hovedstød på overliggeren, og det vævre Mertens havde også et godt forsøg. Han blev udskiftet efter 60. min, hvilket vat uforståeligt for mig, men han er måske skadet.
Det var kun et spørgsmål om tid ionden belgierne fik scoret, men det troede jeg også i 1., halvleg. Amerikanerne var kun sjældne gæster på belgiernes banehalvdel.
Belgierne vadede i chancer, men ind ville bolden ikke. Mirallas havde blandt andet en kæmpe chance, men den snuppede Howard med en god fodparade.
Belgierne blev ved med at skyde, men enten nappede Howard bolden eller så gik bolden tæt forbi mål. Det lignede atter forlænget spilletid. Belgierne var for uskarpe, og burde have scoret tre eller fire mål.
Og ja, forlænget spilletid igen. Øvvvvv. Det er noget af en overraskelse, for mange havde ventet at belgierne ville tromle USA ned.
1. halvleg af den forlængede spilletid
Vi skulle ikke vente længe på det første mål, for i det 93. minut hamrede De Bruyne bolden i kassen til en fortjent belgisk føring. Denne gang var Howard chanceløs.
USA skulle længere frem på banen, og det var guf for belgierne, som nu kunne køre deres hurtige omstillinger. På en af disse scorede Lukaku i det 105. minut, så nu stod det 2-0, og kampen var lukket.
2. halvleg
Jeg troede kampen var lukket, men det havde jeg glemt at fortælle amerikanerne. For i det 107. minut reducerede netop indskiftede green til 1-2. Kort efter havde amerikanerne endnu en stor chance.
Herefter pressede USA godt og havde flere nærgående forsøg, men det blev ikke til flere amerikanske mål, men de havde belgierne på hælene. Flot kamp af Howard og USA. Pænt farvel til USA.
Fortjent belgisk sejr, men de trænger til en gang skudtræning. Det bliver en særdeles interessant kamp mod Argentina
Det var så den sidste 1/8-finale, og klart den bedste, så nu kan vi se frem til ¼-finalerne.
Kommentarer
Belgisk skydetelt — Ingen kommentarer
HTML tags allowed in your comment: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>