Barcelona ydmyget på Camp Nou
FC Barcelona mod Bayern München
Langsomt, kedeligt og ukoncentreret spil af Barcelona den første ½ time, mens tyskerne spillede en fornuftig ½ time, med et højt pres og gode omstillinger. Barcelona havde kun et par halve chancer, mens tyskerne hele tiden virkede farlige mod Barcelonas noget skrøbelige forsvar. Alves spillede en forfærdelig 1. halvleg, manden kunne ikke have ramt en ladeport på en meters afstand.
Det var mig en gåde, at Messi ikke startede på banen. Han var med i weekendens kamp, hvorfor sparede man så ikke her eller havde spanierne opgivet på forhånd? Barcelona uden Messi, er selvfølgelig et godt hold, men der er for meget boldskubberi.
Bayern startede 2. halvleg med at bringe sig foran på et flot mål af Robben i det 48. minut. Nu så det helt umuligt ud. Barcelona prøvede i det mindste at få lavet et mål, men heller ikke det lykkedes. Spanierne fik dog scoret i det 72. minut, det var dog et selvmål af Piqué til Bayern føring 2-0. Bayern var dog ikke færdig og i det 76. minut gjorde Müller det til 3-0.
Yderst fortjent sejr mod et tandløst Barcelona sejr. Spanierne skal måske til at kigge lidt på spillestil og spillerne. Der er mange af spillerne som virkede ukoncentreret og modløse. Der kommer store klø i den spanske presse i morgen.