Paradise Hotel 28/3
Malenes frygt viser sig at være ubegrundet, da han vælger at frede sig med hende og Stine. Dog er jalousien der stadig.
Der arbejdes kraftigt på at få Martin ud ved aftenens parceremoni, og der loves til højre og venstre. Der er endelig lidt gang i taktikken.
Martin og Christopher kommer til at stå bag Anna, så nu er det Anna der står i et dilemma. Nu er spørgsmålet om hun vælger følelser eller taktik? Hun vælger Martin, men er det nu klogt? Det vil vise sig senere i spillet.
Christopher får den sidste opgave at sætte to piger i fare, hvor af den ene skal forlade hotellet. Han vælger Anna og Nathja, hvilket får Stolle op i det røde felt- Taktisk er det smart af Christopher, da han kan måske sætte en kile i Martins og Stolles venskab.
Der tales taktik i krogene, og der arbejdes på at få Nathja ud, da hun er en stærkere spiller end Anna. Personligt ser jeg helst at Anna bliver smidt, da hun just ikke har udvist den bedste opførsel.
Paradise Hotel 27/3
Det er dagen, hvor Mr. Paradise skal kåres. Der er gang i taktikken lige fra morgenstunden.
Den næstsidste konkurrence i Mr. Paradise, er at pigerne skal finde 5 scorescener, som drengene skal optræde med. Det går ikke særligt godt for nogle af drengene.
Senere afsløres drengens billeder, til pigerne store fornøjelse og morskab. Senere skal drengene gå catwalk i badetøj, hvilket de heller ikke klarede ret godt.
Den heldige vinder blev Kasper. Med titlen fulgte en ekstra partner i form af Stine, til Malenes store fortrydelse. Kasper flytter ind hos Stine, som bedyrer overfor Malene, at hun ikke vil have sex med ham.
Dette afsnit havde virkelig ikke meget at byde på, ikke så underligt at PH har faldende seertal. Der bliver virkelig fokuseret for meget på sex, frem for den taktiske del af spillet, som efter min mening er det interessante del af PH
Paradise Hotel 26/3
Mens drengene er på photoshoot, som er en del af Mr. Paradise, snakker pigerne taktik, Stine bliver sat ind i situationen og ikke mindst bliver hun opdateret om, hvad der er sket.
Der bliver våbenhvile mellem Malene og Anna, gad vide hvor længe den holder?
Ved aftenens Pandora er det kun pigerne der stiller spørgsmålene. Her spørges ind til sex og romantik. Ved afslutningen af Pandoras skal der fravælges en af drengene, og der fravælger pigerne Rasmus. Dette valg kunne godt lugte lidt af taktik, han var bestemt ikke den der kom med de dårligste svar.
Kasper og Martin kommer ud i en lidt heftig debat. Kasper er lidt træt af at Martin fylder lidt for meget og taler uafbrudt. Gad vide om det ikke bunder i jalousi?
Malene og Kasper kører ikke helt i samme spor. Malene er vild med Kasper, men er Kasper vild med Malene? Eller spøger Anna stadig i baggrunden, på trods af hun er blevet genforenet med Martin?
Paradise Hotel 25/3
Morgens store overraskelse er ”the return of Martin” til glæde og bekymring for gæsterne.
I den periode Martin har været væk fra Hotellet er der jo sket en del, som han sikkert ikke vil bryde sig om at høre. Selvom Anna og Kasper straks går til bekendelse, må man da sige at sandheden bliver nedtonet en del. Anna kommer nu i et dilemma, da hun har følelser for både Kasper og Martin. Lidt spændende hvem hun vælger.
Alle bliver tilgivet og nøddepatruljen is back on duty, med flot nyt udstyr.
Mr. Paradise skydes i gang af Stine som er dommer og instruktør i pool Dance. At hun senere skal indlogeres på hotellet ved ingen af de andre noget om. Jeg tror at hun også er god for lidt splid og drama.
Atter er der genbrug på TV skærmen. Folk bliver smidt ud af paradiset for efter en kort periode at vende tilbage. Det skal dog siges at med Anna og Martins genkomst er der grobund for drama, og det er Anna jo ret skrap til at skabe. Det er lidt svært for de nye at etablere sig på Paradise Hotel, når de gamle hele tiden kommer tilbage. Gad vide hvor gange man kan blive smidt ud og vende tilbage?
Shilas dilemma Paradise Hotel 21/3
Dagen bød på megen usikkerhed hos specielt Rasmus, som var usikker på om Shila ville spille taktisk eller bukke under for sine hurtigt opståede følelser. Pigerne har det med at lade følelserne tage overhånd og undlade taktikken.
Specielt Rasmus har været udsat for specielt Annas sårede følelser, efter Kasper blev smidt ud. Annas opførsel var bestemt ikke alderssvarende. Det hun sammen med Malene var ren psykisk terror/mobning. Det er for mig uforståeligt at en så barnagtig og tåbelig opførsel ikke førte til at specielt Anna blev sendt hjem, og ikke nok med det, blev Anna belønnet med at vende tilbage til ”Paradiset”. Det er dog kommet frem at Anna har fået en advarsel, men hvorfor blev den ikke vist på TV?? Anna er virkelig slangen i paradiset, selvcentreret, uempatisk, barnlig mm.
Aftenens parceremoni gik som ventet. Kay blev sendt hjem på trods af Nicolas hårde forsøg på at få sendt Rasmus hjem. Nicolas gode udtænkte taktikker er endnu ikke rigtigt gået efter planerne. Rasmus er helt klart en dygtigere spiller end Kay. Kay var nok lidt for sexfikseret, hvilket han fik bevist i badekarret.
Det er en tøsefornærmet og arrogant Kay som forlader Paradise Hotel. Jeg tror i det heletaget ikke han har forstået, hvad Paradise Hotel går ud på.
Paradise Hotel den 20/3
Hvad sker der lige for den ellers, på overfladen, smarte Kay? Har han skudt sig selv i foden? Det får vi at se i aftenens afsnit af Paradise Hotel (PH). At smide sin partner ud dagen før en parceremoni, er for mig at se ikke den største taktiske genistreg. At han beholder Rasmus inde, som var Sheilas partner, er næsten det samme som en enkeltbillet hjem til det kolde nord, med mindre han vender tilbage lige som Kasper og Anna.
Nå, men han får dog et højt stykke med mormor, til de andre paradisoers store morskab. I det hele taget virker Kay lidt meget sexfikseret og taktisk ubegavet. Sådan kommer han til at fremstå. I det hele taget har redigeringen fokuseret meget på sex, frem for det taktiske som jeg anser for at være den bærende del af programmet.
Lad os se om det bliver et kort ophold for Kay, hvilket jeg tror på, men den ubekendte faktor er Shila. Hvis hun nu har fået følelser for den kække gut, kan hun pludselig stå i et dilemma.