Min TV dag
Min TV dag 31-3
Hvis du har sendt familien på påskeferie, kan du se fodbold det meste af dagen, men efter min smag er der nu ikke de mest spændende opgør.
Lad og se, hvad der er af spændende genudsendelse på DR1 og TV2. Hov, havde da helt overset at der kl.20 kommer ”Pengene på bordet”, TV2s nye quiz, samtidig kommer ”Rejseholdet” på DR1, hvilket jeg nok vil foretrække.
På TV2 kommer ”Parterapi” kl. 20:50, en dansk komedie med Nikolaj Lie Kaas, Sidse Babett Knudsen og Søren Pilmark. En ganske udmærket film. Efter denne er resten af aftenen fyldt op med et hobetal af genudsendelser
DR1 byder ind med ”Hidalgo” med Viggo Mortensen i hovedrollen. Hidalgo er virkelig flot filmet, men måske lidt for lang. Efter denne kommer mere genbrug resten af aftenen,
Man kunne jo også se lidt DR3, der kommer af og til noget guf. Kl. 21 kommer ”My super EX-Girlfriend” med Uma Thurman og Luke Wilson.
Min TV aften 30-3
Tja, hvad skal jeg sige? Genudsendelser på stribe, og et såkaldt underholdningsprogram på TV2 kl. 20, nemlig Klipfiskene. Derefter, stadig på TV2, kommer ”Gamle mænd i nye biler” kl 20, en god dansk action/komedie med bl.a. Kim Bodnia, Iben Hjejle og Nikolaj Lie Kaas.
Senere, 23:30, på TV2 kommer ”Røvtur på 1. klasse” med Steve Martin og John Candy, en sød komedie.
På DR1 kommer ”Downton Abbey III”, en engelsk kvalitets dramaserie. Efter denne, 20:50 kommer Beck, efterfølgende, 22:20, ”Pigen der legede med ilden”, andel del af den glimrende Stieg Larsson trilogi. Bøgerne er klart bedre end filmene, men det er jo vanskeligt at få det hele med på film.
Jeg hælder nok mest til DR1, men min søde kone kommer mig sikkert i forkøbet og bemægtiger sig fjernbetjeningen og ser retro dansktop musik hele aftenen på TV Charlie, Nå, men det under jeg hende gerne, det er jo for det meste mig som har fjernbetjeningen.
Min TV dag 29/3
Den står atter på genudsendelser på de fleste kanaler. Min TV aften foregår nok på DR1, men kl 20 lokker TV2 lokker med ”Olsen-banden går amok”, en af de bedre film fra denne serie. Det er her Kjeld og Benny har fået arbejde i en købmandsforretning. Købmandens datter, Ragna, er vild med Benny som tror han har skudt papegøjen.
På DR1 er der Cirkusrevyen 2012 kl. 20. Der er James Bond film kl. 21:25, ”Agent 007 – The world is not enough” med bl.a. Pierce Brosnan, og ikke mindst Ulrich Thomsen. Efter min mening er Brosnan en af de bedre James Bonder.
Man kunne jo slutte aftenen, hvis man ikke er faldet i søvn, med ”Basic”, en amerikansk thriller fra 2003, med John Travolta, Samuel L Jackson og Connie Nielsen. En spændende film som kan anbefales.
Nu er det jo påske, og så plejer der jo at komme noget guf i fjernsynet, men det har været lidt vanskeligt at finde.
TV2 byder ind med en lidt bedaget Olsen-banden film, nemlig Olsen-banden på spanden kl 20. På DR2 er der et godt alternativ kl 20, nemlig Solitary Man, med Michael Douglas og Susan Sarandon. På DR3 kommer She´s the Man, kl 21:35. Hvis man er til tysk drama kommer Huset Buddenbrook kl 21 på DR K, en film der virkelig er værd at se. Endelig er der på DR1 kl 21:50 Shall We Dance, med Richard Gere og Jennifer Lopez.
Så der er lidt at forhandle med. Personligt vil jeg foretrække det tyske drama med bl.a. Armin Mueller-Stahl, en tysk klasse skuespiller.