Forventet FCK nederlag
Juventus vs FCK
Juventus begyndte 1. halvleg stille og roligt, men øgede presset gennem halvlegen. De formåede ikke at skabe de helt store chancer. Så mente Lars J at det var synd for Juventus, så han tog den med hænderne i straffesparksfeltet, så korrekt dømt straffespark. Dette scorede Vidal sikkert på til 1-0 i det 29. minut. Der skete ikke meget i 1. halvleg, FCK havde ikke en eneste chance, så det var vel fortjent at Juventus var foran.
Pirlo
FCK begyndte 2. halvleg optimistisk, og skabte et par halve chancer. Så skete miraklet da Mellberg udlignede efter en dødbold til 1-1. Mellberg blev forvandlet fra helt til skurk fem minutter senere, da han begik et klart straffespark mod Llorente. Atter scorede Vidal sikkert uden chance for Wiland. Vidal var ikke færdig med at score endnu, da han i det 63. minut scorede på et flot hovedstød, så nu stod der 3-1., og så var det bal forbi. FCK fik mere spil, men skabte ikke nok chancer mod et stærkt italiensk forsvar. Pirlo var atter en fornøjelse at se spille, og var banens bedste spiller. Hos FCK var der ikke rigtig nogen af spillerne der var fantastiske, men de ydede en god holdindsats. Det blev som forventet et FCK nederlag, og 3-1 var vel ok.
Og så til den svenske dommer. Normalt er de gode, men ikke ham der dømte i aften. Han var en typisk hjemmebanedommer, og uhyggelig ringe. Han skal dog have den ros at begge straffespark var korrekt dømte.
Det bliver nu mere end svært for FCK at gå videre til forårets kampe, det kræver nok en sejr over Real Madrid.