Dortmunds vanvids kamp
Drama til sidste sekund, jeg har aldrig oplevet noget lignende.
Her til aften tog Dortmund imod Malaga på et udsolgt stadion, hvor de spillede om en plads i Champions Leagues semifinaler.
Malaga kom ellers foran ved Joaquin, men Dortmunds topscorer fik udlignet til pausestillingen 1-1, hvilket ville være nok for spanierne. Begge hold havde flere gode tilbud i 2. halvleg, men det var Malaga som kom foran i det 82. minut, målscorer Eliseu. Et mål som lugtede fælt af off side. Nu troede vi alle at det var exit for Dortmunds unge hold, og kommentatorerne var ved at begrave holdet, men ……..
Dortmunds 12. mand gav aldrig på, og støttede deres yndlinge fantastisk gennem hele kampen. Da Reus udlignede i overtiden var stadion ved at vælte. Ca. et minut senere bragte Santana Dortmund foran 3-2 (også dette mål var off side), gik stadion helt amok.
Efter kampen udspandt der sig rørende scener mellem spillere og tilskuere. Folk blev på stadion, magen til opbakning skal man lede langt efter, virkeligt et skoleeksempel til, hvordan man støtter sit hold fra start til slut.