Danmark til VM
Muligheden er der for at Danmark kommer til VM, efter at vi slog Armenien med 1-0, og samtidig vandt Italien med 2-1 over Tjekkiet. Der var fremskridt at spore i dagens kamp, men der mangler stadig en del. Dog viste unge Viktor Fischer gode takter, og skaffede Danmark det straffespark som Agger scorede sikkert på. Specielt Agger og Eriksen spillede en overbevisende kamp. Håber de to kan holde sig fri for skader resten af året, da de er vigtige for holdet. Ankersen gjorde det rimeligt, men han skal lige spilles ind på holdet, så bliver han en gevinst.
Om vi kommer til VM er ikke i vores hænder. Der er nogle resultater der skal flaske sig. Vi ligger nu nummer tre i gruppen med 12 point, et point efter Bulgarien. Vi skal vinde over Italien, som er kvalificeret efter aftenens sejr, og det kan blive svært nok, og så skal Malta også besejres, og det burde ikke blive noget problem. Bulgarien skal sætte point til mod enten Armenien eller Tjekkiet, hvis smilet skal frem i Danmark.
Selv om vi skulle være som heldige at blive nummer to, er det kun de 8 bedste toere ud af ni, som komme ud i playoff. Det udregnes ud fra de point holdene har taget far de fem bedste i gruppen, og det betyder at hvis vi ender på 18 point, så skal der fratrækkes de 6 point som vi eventuelt får for sejrene over Malta, så vi kan godt ende med en lang næse. Hvis der er hold som har pointlighed, så er det målscoren der tæller, og den er just ikke imponerende for det danske hold.
Det bliver mere end svært at kvalificere sig til VM, men håbet lever da lidt endnu. At vinde over Italien er en mega vanskelig opgave, håber de stiller med et b-hold, så har vi måske en chance. Med det nuværende spil, går det ikke mod italienerne, det giver klaps i Parken.