Dagens NFL 8-11
Dagens NFL kigger som sædvanlig på de tre kampe fra NFL, som jeg har mulighed for at se. Jeg hælder mere og mere til den amerikanske form for fodbold, da den europæiske er på vej i en skidt retning. Den er ved at blive alt for kedelig – der bliver ikke scoret nok mål. Når jeg tager ud for at se en fodboldkamp live, så vil jeg underholdes, og ikke nøjes med en 0-0 eller 1-0 kamp, det er ganske enkelt ikke godt nok.
Dagens NFL starter med opgøret mellem Packers og Panthers. Det er helt sikkert dagens kamp, for det er opgøret mellem to ettere. Packers er som ventet nummer et i NFC North med 6-1. De løb ind i deres første nederlag i sidste runde, da de tabte, noget overraskende, med 29-10 til Broncos. Jeg havde ellers regnet med at Packers ville udradere al modstand på deres vej til finalen, men godt at de får lidt modstand. QB Rodgers går det nogenlunde med 1568 yards, 15 TDs og har completed 67,6 % af sine kast. Topscorer er James Jones med 6 TDs og 426 receiving yards. Packers har forbavsende få skader, nemlig kun 6. Deriblandt den stærke Clay Matthews. Packers må op på hesten igen, for det er et stærkt mandskab. Det er Panthers også, men det store spørgsmål er, om de er langtidsholdbare. Panthers er nummer et i NFC South med 7-0. De besejrede Colts med 29-26 i sidste runde. QB Newton gør det ikke alt for godt med 1523 yards, 11 TDs og har completed 54,2 % af sine kast, og det er ikke ret godt. Stewart gør det rimeligt med 505 rushing yards og 3 TDs. Greg Olsen er også en spiller der skal holdes en vågent øje med. Han er god for 518 receiving yards og 4 TDs. Holdet har ni skader, heraf to helt sikkert ikke kommer til at spille. Jeg er noget spændt på, hvordan Panthers klarer den mod et storhold. De kan nemt få problemer. Hvis man kigger på odds, så er de enige i, at det er Packers der er favoritter, Odds på Packers er 1,72, uafgjort 15,00, og 2,30 på Panthers. Packers tager måske sejren, men jeg er ikke sikker. Kampen kan du se på 3 Sport 1 fra kl. 19.
Dagens anden kamp er mellem Broncos og Colts, den kan du se på 3+ fra 22:25. Broncos kører bare derudfa, og er nummer et i AFC West med 7-0. Jeg har ellers ikke været imponeret over deres spil på banen, men det var godt nok til at prygle Packers. Det er måske også gode gamle Peytons sidste sæson. Han er ikke så dominerende som tidligere. Alligevel er det blevet til 1864 yards, 7 TDs og han har completed 62,8 % af sine kast. Disse tal plejer at være meget bedre, så pensionen kalder. D Thomas er god for 695 receiving yards og 1 TD, mens Sanders er noteret for 549 receiving yards og 3 TDs. Broncos har 10 skadede spillere, deriblandt Hillman og ikke mindst Manning, men ham skal de nok få på benene. Det bliver ikke nogen let kamp for broncos, men de bør have styrken til at baske Colts. Colts er nummer 1 i AFC South med 3-5, hvilket i mange andre grupper, ville være lig med en 3. eller 4. plads., men de skal være glade, hvis de kommer med i slutspillet. De tabte som før nævnt deres sidste kamp til Panthers, men havde stor ære af kampen. De kan helt sikkert give Broncos en del bøvl, og måske vinde kampen, med lidt held, og ikke mindst dygtighed. QB Luck er tvivlsom til kampen, og det er ikke godt for Colts, men lad os håbe at de får ham lappet sammen. Frank Gore skulle være klar til kampen, og han er stadig en god spiller med 516 rushing yards og 3 TDs. TY Hilton er også godt spillende med 621 receiving yards og tre TDs. Han er også tvivlsom til kampen. Topscorer er Moncrief med 399 receiving yards og 5 TDs. Colts kan vinde kampen. De viste gode takter mod Panthers, så umuligt er det ikke. Odds på Broncos er 1,47, uafgjort 16,00, og 2,95 på Colts.
Nattens kamp er mellem Eagles og Cowboys. Det er et opgør fra NFC East mellem to bundhold. Eagles er nummer tre med 3-4, mens Cowboys er sidst med 2-5. Eagles spiller ikke rasende godt. QB er bradfords, der gør det rimeligt med 1766 yards, 9 TDs og har completed 62 % af sine kast. Hos Cowboys er Romo stadig skadet, så QB er Weeden, han er god for 738 yards, 2 TDs og har completed 72,4% af sine kast, hvilket er ganske pænt. Begge hold har et nederlag med fra sidste runde. Cowboys var tæt på at få en sejr over Seahawks, men i de døende sekunder af 4. quarter, scorede Seahawks på et FG. På de to mandskaber er der ingen af spillerne der imponerer, og er noteret for en hulens masse yards og TDs. Jeg har mest fidus til Cowboys, og vil satse en tier på dem. Odds på Eagles er 1,70, uafgjort 16,00, og 2,30 på Cowboys, hos Danske Spil. Kampen kan du se på 3+ fra 02:30.
I morgen er det Bears mod Chargers, sikkert ikke det mest ophidsende opgør.