Dagens NFL 24-1
Dagens NFL kigger på de to semifinaler der spiller i aften og natten til mandag. Den er Patriots vs Broncos, hvilket er den kamp jeg ser mest frem til. Nattens kamp er Cardinals vs Panthers.
Dagens NFL starter med Patriots vs Broncos eller Brady vs Peyton. Det er nemlig to rutinerede og profilerede QBs der mødes. Begge er oppe i årene. Brady er 38 og det er sikkert snart ved at være slut med ham i NFL. Han bør slutte på toppen, og ikke begå den samme brøler som Peyton, der har spillet en elendig sæson, hvilket kommer til at påvirke hans eftermæle. Peyton er 39, og han skal slutte efter denne sæson, for han har ikke, eget at byde ind med mere. Hans arm er ikke den bedste mere. Der er ikke noget at sige til at han er ved at være slidt. Patriots vandt med kun lidt besvær med 27-20 over Chiefs, mens Broncos havde mere bøvl med at vinde med 23-16 over Steelers. Vi skulle frem til 4. quarter, inden det lykkedes for Broncos at hive sejren hjem. Hos Patriots er det Gronkowski der skal holdes et vågent øje med. Han har spillet en god sæson med 1176 receiving yards og 11 TDs. Hos Broncos er det D. Thomas der har været god med 1304 receiving yards og 6 TDs. Der er selvfølgelig mange andre gode spillere der burde nævnes, da det er to gode hold der står overfor hinanden. Sæsonens opgør endte 30-24 til Broncos. Jeg har dog mest fidus til Patriots, da Peyton ikke har den fornødne styrke i sin arm, til at knuse Patriots. Det er Danske Spil enig i, da de har odds 1,67 på Patriots, uafgjort 15,00 og 2,30 på Broncos. Kampen kan du se på 3+ fra 21:05.
Nattens kamp kan du også se på 3+ fra 00:40, og den er mellem Cardinals og Panthers. Det er to hold, som jeg slet ikke på forhånd havde regnet med ville nå så langt, men de har spillet en god sæson, så det er ganske fortjent de er kommet så langt. Cardinals kom gennem sæsonen med 13-3, mens Panthers var lidt bedre med 15-1. I deres sidste kamp vandt Cardinals med 26-20 over Packers, men det var ikke uden besvær, da de skulle i overtid, inden de hentede sejre hjem. Panthers havde mindre bøvl med Seahawks, som de besejrede med 31-24, efter de ellers vandt 1. halvleg med 31-0. De fik dog lidt mere modstand i 2. halvleg, hvor den ellers så store føring var ved at blive hentet. Hos Cardinals har QB Carson Palmer været nogenlunde spillende med 4671 yards, 35 TDs og har completed 63,7 % af sine kast. Den karismatiske QB Cam Newton hos Panthers, har været nogenlunde spillende med 3837 yards, 35 TDs, og har completed 59,8 % af sine kast. Det skal dog også med at han er noteret for 636 rushing yards og 10 TDs, og det er ret flot, men han spiller af og til lidt for risikabelt. Hos Cardinals skal der holdes øje med Larry Fitzgerald, der er god for 1215 receiving yards og 9 TDs, mens man hos Panthers skal holde et vågent øje med Greg Olsen, der er noteret for 1104 receiving yards og 7 TDs. Jeg har mest fidus til Panthers, men det bliver sikkert en meget lige kamp. Danske Spil har ikke den store fidus til Cardinals. Deres odds er på 2,45, uafgjort 15,00, mens de tror mere på Panthers med odds 1,62.
Så er der kun to kampe tilbage i NFL i denne sæson. Næste weekend spiles showkampen, og ugen efter er det finalen, og den skal jeg helt sikkert se. Holder altid fri både om mandagen efter finalen, eller nærmere bestemt Super Bowl, der spilles på Levis Stadion i Santa Clara. Glæd dig, det er et flot show.