Dagens fodbold 7-2
Dagens fodbold kigger lidt på to kampe. den ene er et topopgør, og den anden burde være det. Den første er en kamp fra den hollandske Æresdivision, hvor Ajax møder Feyenoord. Det er en kamp mellem nummer 2 og 3. Den anden kamp er et opgør fra Premier League, hvor Chelsea har besøg af Man U.
Ajax er nummer to med 49 point og en score på 49-13. De har et point op til PSV på 1. pladsen, mens Feyenoord et nummer tre med 36 point. Begge mandskaber har brug for en sejr, for at holde trit med toppen. Ajax har spillet deres to sidste kampe uafgjort, mens Feyenoord har tabt deres fire sidste ligakampe. De vandt dog onsdagens pokalkamp mod Roda med 1-0, så måske er den dårlige stime vendt. Ajax har nu heller ikke imponeret, og det virker som om, at træner De Boer har mistet grebet om truppen. Mon ikke snart han skal videre i teksten? Hjemme er Ajax rimelige med 25 point for 10 kampe og en score på 29-6, hvilket er godkendt. Ude er Feyenoord dårlige med 14 point og en score på 19-18 for 10 kampe. Det er ikke godt nok for et hold der gerne vil være med i toppen af Æresdivisionen. Ajax er jeg just ikke glad for, da de ikke er søde mod Boilesen, bare fordi han ikke gider at skrive kontrakt med dem. Det er forståeligt at han gerne vil videre i teksten, hvis der ellers er nogle der gider købe ham. Sæsonens først opgør endte 1-1. Bedste odds på Ajax er 1,73, uafgjort 3,90, mens bedste på Feyenoord er 5,00. Kampen kan du se på TV2 Sport fra kl. 12:30.
Dagens fodbold tager videre til England, nærmere bestemt London, hvor Chelsea har besøg af Man U. Chelsea er noget skuffende kun nummer 13 med 29 point og en score på 32-34. Det ser ikke ud som om, at den står på europæisk fodbold fra næste sæson, men umuligt er det ikke, da de er inde i en rimelig stime, men 0-0 mod Watford i onsdags var ikke godt nok. Hjemme har Chelsea hentet 16 point og en score på 20-19, hvilket ikke er godt nok for den ambitiøse klub. Chelsea er ikke plaget af skader, hvilket ellers mange andre klubber i PL er, men det skyldes de mange kampe og den hårdhed der tillades i spillet. Chelsea bør kunne hente en sejr, hvis de ellers gider, for de har en god trup, men den virker uden gnist. De savner en manager der kan give dem et los og får kvaliteterne frem igen. Man U er nummer 5 med 40 point og en score på 37-22. Man er utilfredse med manager LVG, men de vidste på forhånd, hvordan han ville spille. Han fokuserer på resultatet, og ikke på at han også skal underholde. Der ligner han Mourinho en del, så derfor ville det ikke være så smart at ansætte ham i stedet. På udebane er Man U rimelige med 18 point og en score på 16-16. Man U har en del skader, men det kan de ikke bruge som undskyldning, hvis de skulle gå hen og tabe. Chelsea taber ikke så tit til Man U. I de sidste ti indbyrdes opgør, har Chelsea vundet 5, 4 er endt uden vinder, mens Man U kun har nappet en sejr. Sæsonens første kamp endte 0-0. Bedste odds på Chelsea er 2,15, uafgjort 3,30, og 4,00 på Man U. Måske en tier på uafgjort? Kampen kan du se på 3 Sport 1 fra kl. 17.
I den kommende uge er der bl.a. kampe fra den tyske pokal.