Dagens fodbold 7-11
Dagens fodbold kigger lidt på kampen fra Superligaen, og det er opgøret mellem Hobro og FCN. Der er ellers nok af kampe at sove til, men i dag er der ikke de mest ophidsende opgør. Kampen far Superligaen er nu heller ikke den mest vilde, men kan måske udvikle sig til et interessant opgør.
Hobro ligger suverænt på sidstepladsen, og jeg er bange for, at de også ligger der efter 33 runder. Hobro overraskede alt og alle i deres første sæson i Superligaen, men der blev solgt ud af nogle af de bedre spillere, og det holder ikke i længden. Det tager tid at få en ny trup spillet sammen, og ikke nok med det, så kom der et trænerskifte midt i det hele. Hobro har optrådt for amatøragtigt, og det holder ikke i en professionel verden – der er ikke plads til amatørklubber i Superligaen!! Hobro er sidst med kun 8 point og en score på 11-31. Scoren blev ikke bedre af, at Hobro tabte med 6-0 ude til AaB i sidste runde. Ude eller hjemme er Hobro elendige. Hjemme er det blevet til 5 point i seks kampe, og en score på 7-11. Tamboura er ude med karantæne, mens George og Egholm er tvivlsomme. Hobro kan ellers godt bruge George til at baske et par mål ind. Det er nemlig ikke umuligt at få point mod FCN, for de er meget svingende. De tabte i sidste runde til bundholdet Esbjerg. FCN ligger nummer 7 med 19 point og har en score på 16-22, hvilket ikke er noget at prale af. på udebane er FCN ikke de dårligste med 10 point og en score på 7-10, hvilket er elendigt. FCN burde dog kunne få point med hjem, specielt hvis Joshua John er ved at vågne lidt op, for han har ikke spillet alt for godt i efteråret. Sæsonens første kamp mellem de to mandskaber endte med en 3-1 sejr til FCN. Bedste odds på Hobro er 4,30, uafgjort 3,60, mens bedste på FCN er 1,95. Måske man skulle satse en tier på Hobro? kampen kan du se på 3 sport 1 fra kl. 16.
I morgen kommer der en dek interessante kampe, bl.a. BIF vs FCK, men der er også lokalopgør fra London.