Dagens fodbold 6-2
Dagens fodbold kigger lidt på et topopgør fra den bedste engelske række. Det er kampen mellem Man C og Leicester. Det er et opgør mellem nummer et og nummer to. Det var der sikkert ikke mange der havde troet på, da sæsonen startede. At Man C ville være at finde i toppen af Premier League, er ikke den store overraskelse, men at Leicester er nummer 1, var der ikke mange der havde regnet med.
Man C et nummer to med 47 point og en score på 46-23, og har tre point op til duksene fra Leicester. På hjemmebane er Man C ganske gode med 28 point for 12 kampe og en score på 33-12, hvilket er godkendt. Man C har en del skader, men det burde ikke betyde det helt store, da de har en særdeles bred trup. Man C er inde i en god stime, og bør kunne snuppe alle tre point. Jeg er spændt på, hvordan Man C kommer til at spille i næste sæson, efter de har hyret træner Pep fra Bayern, for noget kommer der til at ske
Leicester er nummer et med 50 point og en score på 44-26. Det er en overraskelse her efter 24 kampe, for mange havde regnet med at Leicester stille og roligt ville dumpe ned gennem tabellen. Det regner jeg med de nok skal gøre, men burde kunne nappe en top 5 placering. I sidste sæson blev de nummer 14 med 41 point, og kæmpede for at undgå nedrykning. Scoren var på 46-55, så også den er næsten bedre nu, end sidste sæson. På udebane er Leicester gode med 25 point for 12 kampe, og en score på beskedne 13-11. de har kun tabt en kamp på udebane, men efter dagens kampe, er det måske 2. Med lidt held kan de dog tage point med hjem, men nemt bliver det ikke.
Sidst de to mandskaber mødtes, endte kampen 0-0, og det ville ikke overraske mig, om også denne kamp ender uden vinder. Sidst Leicester vandt over Man C, var tilbage i 2003. I de sidste 10 indbyrdes opgør, har Man C vundet 5, 4 er endt uden vinder, mens Leicester står for en sejr. Bedste odds på Man C er 1,65, uafgjort 4,20, mens bedste på Leicester er 6,00, så måske en tier på Leicester? Kampen kan du se på 6eren fra kl. 13:45.
I morgen er der mere guf fra det engelske.