Dagens fodbold 14-12
Dagens fodbold har endelig fundet et interessant opgør, og det er kampen mellem Leicester og Chelsea. Det er en kamp mellem top og bund i Premier League. I sidste sæson var det Chelsea der var i toppen, men det er der vendt rundt på i denne sæson.
For Leicester er nemlig nummer tre med 32 point og en score på 32-21. Leicester har faktisk kun tabt en kamp i denne sæson, og det er flot. Endnu bedre er det med en dansker på holdet, der spiller uge efter uge, og det er der ikke mange danske spillere der gør i de store ligaer. Leicester er også stærke på hjemmebane, hvor de kun har tabt en kamp i ligaen. Ikke nok med de fine tal, så har de også topscoreren i PL, og det er Jamie Vardy med 14 mål, men ham får de sikkert ikke lov til at beholde alt for længe, for de er flere store klubber der er ude efter ham. Leicester har ikke mange skader, hvilket er ret usædvanligt i en PL klub. Leicester får det vanskeligt mod Chelsea, men med deres gejst, og udsigten til at nappe 1. pladsen igen, kan de måske besejre Mourinho & Co.
For det går slet ikke for Chelsea, der ligger nummer 16 med 15 point og en score på 17-24, og det er ganske enkelt for dårligt med den trup de har. Det er sikkert Mourinho der er problemet, for der er et mønster. Når han bliver træt af en klub, så begynder han at tabe kampe, og håber på at blive smidt på porten. Chelsea har ikke mange skader, så det kan de ikke bruge som undskyldning. På udebane er Chelsea også elendige med en sejr, 2 uafgjorte, fire nederlag og en forfærdelig score på 7-13. I sidste runde tabte Chelsea hjemme med 1-0 til oprykkerne fra Bournemouth. Der skal sejre i hus, for ellers kan det utænkelige ske, nemlig at Chelsea rykker ned.
Bedste odds på Leicester er 3,15, uafgjort 3,50, mens bedste på Chelsea er 2,38. Der er ganske gode odds, så måske en tier på Leicester? Kampen kan du se på 3 Sport 2 fra kl. 21.
I ugens løb kommer der kampe fra den tyske pokal, men ikke de mest ophidsende kampe.