Barcelona heldigt videre
I aftenens kamp mod Paris SG startede Barcelonas Messi på bænken. Man skulle tro at Messis holdkammerater sad ved siden af ham, for magen til ideforladt og langsomt spil, skal man lede langt efter. Dårlige afleveringer stod nærmest i kø, angribere som alle klumpede på midten, forsvarere som lavede kiks på kiks. Paris SG skal dog have en del af æren, da de efter en nervøs start spillede sig flot op, og have flere nærgående forsøg, men manglede held og skarphed til at bringe sig foran. Barcelona var heldige med, at der stod 0-0 ved pausen.
Efter pausen startede Barcelona fornærmende dårligt, men fik sig efterhånden spillet op. Helt fortjent kom PSG foran efter et godt gennemført kontraangreb på mål af Pastore. Så blev Messi sendt til opvarmning, og indskiftet efter en times spil. Ud gik en elendigt spillende Fabregas (efter min mening en overvurderet spiller, dygyig ja, men……). Nu kom der damp under kedlerne, og Pedro udlignede i det 71. munut på et lækkert gennemspillet angreb. PSG havde flere gode muligheder, men manglede lige det sidste, for at få bolden i rusen. Barcelona uden Messi var skræmmende dårlige de skal spille sig op, hvis de vil i finalen.
I Torino havde Juventus besøg af Bayern, og her gik det som ventet. Bayern vandt igen 2-0, på mål af Mandzukic og Pizarro. Bayern udviser i år skræmmende styrke, og er fortjent i semifinalerne.
Hvem der gå til finalen bliver spændende, men jeg håber på et opgør mellem Bayern og Real Madrid. De to hold har været stærkt spillende, men hverken trætte Barcelona eller de bravt kæmpende Dortmund skal vi undervurdere.