Dramaet OB AaB
Hvem siger at Superligaen er kedelig?
OB havde her til aften besøg af AaB, og det blev en yderst underholdende affære, med AaB som fortjent vinder med 4-3.
Det var en spændende og yderst underholdende kamp med 8 gule kort og et rødt. Et mål som var klart offside og et andet hvor der var hands.
AaB begyndte bedst med to mål af Søren Frederiksen, først i det 23. og siden i det 37. minut. OB fik reduceret ved Emil Larsen 39. minut.
I anden halvleg fik OB udlignet i det 49. minut, målscorer Marcus Pedersen, dette mål lugtede fælt af offside. To minutter senere fik Rasmus Würth det røde kort for en stempling, så nu troede alle at OB ville køre kampen sikkert hjem, men det gjorde de ikke. Nicklas Helenius bragte nemlig AaB foran 3-2, men OB pressede på, og fik tilkendt en straffespark, som Espen Ruud scorede på i det 70. minut.
3-3 kunne begge mandskaber godt leve med, men Kenneth Emil Petersen scorede til 3-4 i det 87. minut. Et mål der også burde være annulleret for hands.
Kampen var ikke specielt velspillet, men de havde ikke nemme baneforhold. Der er ellers mange gartnerier og gartnere, men græsplaner er vist ikke deres spidskompetence. Der var mange personlig fejl, men det var god underholdning. Superligaen er ret så underholdende.