Paradise Hotel den 8-4 afsnit 49
Dag 1 efter Stolles exit. Martin og Nathja savner den muntre ungersvend, hvilket vi andre også gør. Nathja sorg går dog hurtigt over, da en ny gæst tjekker ind.
Sandra bliver noget skuffet over at der ikke er pandekager til morgenmad. Nicolas og Rasmus prøver på bedste pædagogisk vis at overbevise hende om bedre madvaner, hvilket udvikler sig til en mindre diskussion om nærmest ingenting. Nicolas, den djævel, trykker atter på de rigtige knapper, for at skabe lidt drama.
Ved aftenens maskebal kommer der en uhyggelig udseende gut gående, til pigernes store rædsel. Det viser sig at være Nichlas fra sæson 7. Nathja har været sammen med den nydelige unge mand. Pigerne er helt vilde i varmen. Pigerne viser Nichlas rundt, de snakker i munden på hinanden, og det lyder som en hønsegård. Drengene er noget bekymret over en kompetent konkurrent.
Martin prøver at få en alliance med Nicolas.Martin burde være klogere end at stole på Nicolas. Der tales taktik i krogene.
Martin prøver også at skabe en alliance med Stine.
Nicolas og Nichlas vil også spille sammen, men Nicolas vil kun have de andre stærke spillere ud. Vi kender jo efterhånden den luskede Nicolas, han vil kun spille sammen med Sandra, og se at få de andre spillere ekspederet ud en efter en.
Jack er også bekymret over situationen, men Nathja siger at hun vil stå med ham.
Hvorfor TV3 atter henter en gammel deltager ind, er for mig uforståeligt. Ok, hvis det havde været Stolle, kunne det nemt accepteres.