Dagens fodbold 29-2
Dagens fodbold kigger en anelse på den sidste kamp i Superligaens 19. runde, og den er mellem mestrene fra FCM og AaB. Det er to klubber, der håber at kan komme til at spille europæisk i næste sæson, men det kræver at de vinder deres kampe, da der er trangt i toppen af Superligaen.
FCM vandt over mægtige Man U, men det var på en billig baggrund. De fik mesterlige klø i Manchester – der var klasseforskel. Projektet FCM er ikke kommet så langt endnu som håbet. FCM er nummer 5 med 31 point og en score på 26-14, men det er for 17 kampe. FCM møder i aften AaB og på torsdag FCK. Der skal point til i begge kampe, for ellers er FCM ude af top tre, hvilket ikke ville forbavse mig, da mange danske klubber får en nedtur, efter et godt resultat i europæiske kampe. Håber at FCM har fået bearbejdet det store nederlag, for alle skal være på toppen. Det er nu træner Thorup skal vise sit værd. Jeg er dog bange for at han er overvurderet, men vi får at se. FCM er rimelige på hjemmebane med 19 point for 9 kampe og en score på 16-7. Nogen topsorer har de ikke. Den mest scorende er Duelund med 4 mål, og det er ikke noget at prale af. Jeg er ret spændt på i hvilken forfatning FCM er i. Nogen nem opgave bliver det ikke mod AaB, for de har et par gutter der kan score mål, og det er Spalvis med 14 og Enevoldsen med 9 kasser. De er medvirkende til at AaB er nummer 2 i Superligaen med 34 point og en score på 39-23. Herligt med en klub der gider score mål, for dem er der ikke mange af i den bedste danske liga. På udebane er AaB dog ikke imponerende med kun 15 point og en score på 13-14 for 9 kampe. Her er der plads til forbedring, og det skal der til, hvis der skal hentes medaljer. Jeg havde ikke regnet med at træner Lars havde læst kapitlet om offensiv fodbold, men det må han have kigget på for nyligt, for det brugte han ikke meget i SønderjyskE. Jeg er spændt på, hvordan AaB griber opgaven an mod de forsvarende mestre. AaB har ellers gjort det godt i deres træningskampe, men spørgsmålet er om de er oppe i det samme tempo som FCM, der har spillet to betydende kampe. Jeg har mest fidus til AaB, da jeg lide den måde de spiller fodbold på, frem for Thorups lidt for defensive tilgang. Bedste odds på FCM er 2,30, uafgjort 3,40, mens bedste på AaB er 3,40. Så måske en tier på AaB. Kampen kan du se på 3 Sport 1 fra kl. 19.
I ugens løb er der kampe fra pokalen og de store europæiske ligaer.